Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Toppen. Hvor Ukendt Kunstners første plade, 'Neonlys', især handlede om længslen efter et liv i solen, kredser duoens toer, 'Forbandede Ungdom', om, hvad der sker, når man rent faktisk har opnået alt det, man gik og drømte om.
Foto: Jacob Ehrbahn

Toppen. Hvor Ukendt Kunstners første plade, 'Neonlys', især handlede om længslen efter et liv i solen, kredser duoens toer, 'Forbandede Ungdom', om, hvad der sker, når man rent faktisk har opnået alt det, man gik og drømte om.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ukendt Kunstner: »Vi sidder og piller navle, spiser stegt flæsk og har det sygt overdrevet over os selv«

Den hypede duo fortæller om tre numre, der definerer dem.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Philip og Jens Ole McCoy står i hver sin side af Mainstage på Blegdamsvej på Nørrebro i København.

Det er 2. juni 2011, og den anden dag af den årlige gadefestival Distortion har tiltrukket over 100.000 besøgende. Hans Philip og Jens Ole McCoy er året forinden rendt tilfældigt på hinanden, og nu har de lige optrådt med deres fælles musikprojekt, Skør Mand, som er blevet til på et loftrum på Nørrebro med Hans Philip som rapper-aliasset Skør Mand og Jens Ole McCoy som produceren bag den hårdt pumpende grimemusik.

Projektet er stadig på kravlestadiet og halser flere kilometer efter den rapsensation, som for alvor har overtaget den danske musikscene og den aften i juni også Distortions Mainstage. Fra scenen preacher rapguden Kidd sit budskab om provinspiger, der kysser med Jamel. Bag ham står en kødrand af disciple iført caps, hoodies, solbriller, rygsække og knipsende kameraer. Deriblandt rapperne Xander, TopGunn, Klumben, Stanley Most, Kesi og flere af gutterne fra gruppen BOC. Der hoppes, hujes, kastes håndtegn og øl i en sådan grad, at Distortion-direktør Thomas Flerquin må kæmpe for at holde den kåde energi i ro.

Også Hans Philip og Jens Ole McCoy bakker trofast op fra deres hjørner i skyggen. Hans Philip mimer med, peger på Kidd og TopGunn og agerer en slags tegnsprogstolk med to fingre strittende i vejret, da TopGunn overtager mikrofonen med teksten: »Jeg har to fingre i din dame og to fingre med i spillet«. Så lukker han øjnene og smiler saligt mod himlen.

Hvis jeg før i tiden ikke fik ringet til en ven i et halvt år, var han fucking ligeglad. Nu er det sådan der: Hvorfor har du ikke ringet?

»Det virkede bare, som om der var så meget ild i øjnene på den scene. Jeg tænkte om de mennesker, at de var de vigtigste i dansk musik på det tidspunkt. Det var for nice. Man kunne mærke, at man var en del af noget specielt«, mindes Hans Philip.

Det var den aften, han og Jens Ole for alvor begyndte at tro på, at der måske kunne ske noget fedt med den musikdrøm, som var begyndt at spire i dem. Her fire år efter har Hans Philip og Jens Ole McCoy igen scoret hver sit hjørne. Denne gang i lædersofaen hos pladeselskabet Forbandet Ungdom, et underselskab til Sony. Modsat en del af de drenge, der »havde det for vildt« på scenen den sommeraften i 2011, er det nemlig lykkedes Ukendt Kunstner at få seriøst fodfæste i den danske musikbranche.

»Det er fedt, men jeg ville ønske, at der var flere på den scene, der var det samme sted, for talentet er der. Men folk blev voksne«, som Hans Philip udtrykker det.

Det samme blev Skør Mand, som var »noget pjat og løgn«. Så ham lukkede de to ned for i 2012, og i dag er Hans Philip og Jens Ole McCoy både kendt og anerkendt som r’n’b-duoen Ukendt Kunstner. Med to albums og prisnomineringer for blandt andet bedste tekstforfatter, en Danish Music Award for årets danske gruppe, P3-prisen for årets talent og optrædener på diverse festivaler har Ukendt Kunstner for længst kidnappet mikrofonen. På onsdag starter de deres Stein Bagger Tour på Vega i København sammen med den ghettodanske poet, ven og kollega Sivas Torbarti.

De er på mange måder et umage par. Den ene, Hans Philip, er mørk, åbenmundet og direkte. Den anden, Jens Ole McCoy, er lys, tilbagelænet og sarkastisk. Også aldersmæssigt er der nogle år imellem. Hans Philip er født i 1988 og Jens Ole McCoy i 1994. De har et sprog sammen, men som arbejdspartnere er Hans Philip og Jens Ole McCoy ikke »en uadskillelig symbiose«, som spilder tiden med at »lege band og jamme«.

»Vi er meget individuelle i første del af processen. Jeg laver al musikken i et lydprogram på min computer ud fra noget, der sker i min hjerne. Så hører Hans det og tænker noget, og så bliver det en tredje ting. Vi kan høre de samme stemninger«, fortæller Jens Ole McCoy. Hans Philip supplerer:

»Det med stemningerne er det vigtigste, for hvis man laver en megadyb sang tekstmæssigt og spiller polsk folkemusik indover, giver det bare ingen mening. Jeg skriver, og så finder jeg ud af bagefter, hvad det betyder, eller hvor det kommer fra, men der er altid en grund til, at jeg skriver de fem ord i træk. Om det så er underbevidst eller totalt bevidst, reflekterer det mit liv«.

Ukendt Kunstner udkom med debutalbummet, Neonlys, i 2013. Det kredsede først og fremmest om ungdommens København, efterfesten og længslen efter et liv i solen. I hittet ’Neonlys’ skriver Hans Philip blandt andet:

Bliver jeg berømt og berygtet, elsket eller frygtet. Er det egentlig det hele værd. Jeg stopper ikke, før jeg ser mit navn på et neonlys.

Andet udspil, ’Forbandede ungdom’, udkom i maj sidste år, og det sidste, duoen gad, var at lave en toer.

»Vi prøver ikke at være kontrære for at være kontrære, for det fører ingen steder hen, men det er vigtigere at bevæge sig end at stå stille«, siger Hans Philip.

På ’Forbandede ungdom’ har neonlys og natteliv derfor også måttet vige pladsen for tekster om ophav, indre kampe og efterrefleksioner på det liv, de efterspurgte på debuten, og som de seneste par år er rykket et skridt tættere på hverdagen. Kærligheden er dog stadig en trofast genganger hos Ukendt Kunstner.

Ibyen bad Hans Philip og Jens Ole McCoy om at dykke ned i tre numre fra ’Forbandede ungdom’, nemlig ’Daglige brød’, ’Begyndelsen’ og ’Alting/ingenting’, som hver især repræsenterer toerens temapalet.

Daglige brød

Ophavet berøres blandt andet i ’Daglige brød’, som handler om Hans Philips mor. I sangen afslører han, at det ikke just var guldskeen, han suttede mest på i barndommen. Teksten lyder blandt andet:

Vi havde ikke så meget, men vi manglede aldrig noget. Såjeg takker dig for mit daglige brød.

»Min morfar er præst, og det er en meget vigtig ting i min familie, det med Gud. Min mor har lært mig at bede bordbøn, og det er ret ironisk og martyragtigt, at hun siger, jeg skal takke Gud, for jeg burde jo i virkeligheden bare takke hende«, fortæller Hans Philip.

I barndomshjemmet på Nørrebro havde familien »ingen penge«, og der kunne pludselig være en uge, hvor de ikke havde noget lys. Moderen hørte r’n’b, Mariah Carey, blød hiphop, funk og Earth Wind and Fire, fra hun kom hjem fra arbejde, og til familien skulle i seng, mens teenageren Hans dyrkede musikprogrammet ’Boogie’.

Men ’Daglige brød’ handler ikke kun om Hans Philips kærlighed til moderen. Også faderen, eller manglen på samme, sniger sig ind flere steder i teksten. Blandt andet lyder en linje:

For han var uden far. Så hvad skulle den unge knægt gøre. Ja, han stod udenfor, og han kunne ikke åbne døren.

»Jeg møder ham en gang imellem, men indtil for 3 år siden havde jeg måske set ham 5 gange på 10 år, hvor jeg ikke rigtig havde noget clue om, hvad fanden han lavede. Han er fra Elfenbenskysten, så nogle gange boede han i Afrika. Vi holdt ikke lige kontakten«, fortæller Hans Philip.

Selv om en mere eller mindre fraværende far ikke er et ukendt fænomen hos en del af de drenge, der fyldte Mainstage på Distortion i 2011, er det dog ikke noget, Hans Philip forbinder direkte med hverken sit eget eller de andres drive for at komme op på scenen.

»Man kan godt sige, at der er et generelt freudiansk svigt for mange af os, men det kommer ikke bag på nogen længere, at folk bliver skilt, og at den ene person er nederen. Men de mennesker, jeg kender, hvis forældre har det godt og stadig er sammen, har måske ikke haft et lige så stort behov for at forbedre deres liv. Det er ikke nødvendigvis en kreativ, men mere en progressiv ting«.

Hans Philip blev student fra Niels Steensens Gymnasium i 2008, og derefter breakede og skatede han, prøvede at male grafitti, boede på sofaer og var ung og rebelsk. Han fandt sammen med to drenge, Frederik og Jol, der »lavede sydstatsrap oppe i deres hoveder«, men de manglede en, der kunne lave beats. Indtil Frederik kom i tanke om Jens Ole.

Jens Ole McCoy kommer fra en opvækst skiftevis hos faderen på Amager og moderen i Hellerup, og der var både masser af rockmusik som Led Zeppelin og Beck Hansen og instrumenter derhjemme, som Jens Ole spillede lystigt på. Han fik sin første guitar, da han var 9 år gammel. Faderen havde selv fiflet med musik i sine unge dage, så han hookede Jens Ole op med udstyr og underviste sin søn i trommer. Jens Ole gik også til klaver og bas. Det fortsatte, lige indtil han fik øjnene op for computerens musikalske muligheder og fandt ud af, at »man ikke behøver at spille, for det er totalt svært, og man skal slæbe instrumenter med over det hele«.

Senere startede han på musikgymnasiet Aurehøj i Gentofte. Et halvt år blev det til, før Jens Ole røg ud på grund af for meget fravær.

»Jeg havde en periode, hvor jeg fik halsbetændelse en gang om ugen. Men det viste sig at være meget fedt, at de skubbede mig ud. Jeg havde jo lavet musik før, men tænkte: Nu skal den have en ordentlig én«.

Begyndelsen

Det har den fået med hårdt arbejde, siden Jens Ole McCoy og Hans Philip fandt hinanden i 2010, og tidens tendens til at slå sig selv op på ingenting er endnu et af de emner, der har fundet vej fra Hans Philips indre til ’Forbandede ungdom’. På pladens allerførste nummer, ’Begyndelsen’, lyder teksten:

Hvis du vil vinde rotteræset, skal du være der fra start. Hver en dansker vil sågerne være hele verdens hersker. Men for at være det, såmå han skubbe smertetærskler.

Når nogen snakker til mig, fordi jeg er ham fra Ukendt Kunstner, er det kun hver anden gang, jeg opfatter, at det er, fordi de vil bruge mig til et eller andet

»Det er en opsang til folk. Danskerne sidder på verdens højeste hest, men vi gør ikke noget ved det. Vi sidder og piller navle, spiser stegt flæsk og har det sygt overdrevet over os selv«, siger Hans.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det der med at sige ’fuck janteloven’ er steget folk til hovedet, og det er det nemmeste i verden. Det er fint nok, at man siger, man er sej, men altså, så skriv en bog, eller lav en film eller noget«. Jens Ole supplerer:

»Det er ikke, fordi vi er bedre end andre, men vi har arbejdet hårdt på det, der gør, at man rykker fra at være et fænomen og til at lave plader og spille i Vega. Det er jo ikke svært, hvis man tager det seriøst«.

»Det er det med at have tålmodighed«, siger Hans Philip.

»Det er vildt, når det, man ønsker sig, sker, men det fedeste har været, at det stadig har været sjovt mellem prisuddelingerne og koncerterne«.

Med teksten: Medieomtale gør mig mere skør. For taberne tier, hvor de fleste tør. Negeren er gud i deres øjne, til den neger dør, udtrykker Hans Philip længere nede i sangen duoens voksende status som et par af nytilflytterne i kendisland. Men det er ikke, fordi presseliderligheden just stritter på den fattige rebel fra Nørrebro og Hellerups high school dropout.

»Jeg kunne godt gøre mere for at få medieomtale, men det at være kendt har jo ikke nogen værdi i sig selv. En femhundredekroneseddel er ikke noget værd, medmindre man bruger den. Kvalitet dør aldrig, og jeg vil hellere være kendt for noget, som har en høj kvalitet, i stedet for noget, som er sejt her og nu«, siger Hans. Jens Ole tager over:

»Det er mere ekstremt for Hans, fordi jeg er mere i baggrunden, men hvis jeg før i tiden ikke fik ringet til en ven i et halvt år, var han fucking ligeglad. Nu er det sådan der: Hvorfor har du ikke ringet? Éns rigtige venner er ligeglade, men der er mange rundt om en, som man virkelig kan mærke det på, og de tror, der er meget mere fart på«.

»Jeg er stadig naiv. Når nogen snakker til mig, fordi jeg er ham fra Ukendt Kunstner, er det kun hver anden gang, jeg opfatter, at det er, fordi de vil bruge mig til et eller andet. Jeg er bare sådan: Åh, han er totalt cool, ham der«, fortæller Hans.

»Ja«, siger Jens Ole. »Folk er sultne«.

Alting/ingenting

Den gamle traver kærlighed er blandt andet stærkt repræsenteret i hitsinglerne ’Gennem byen’ og ’Alting/ingenting’. I ’Alting/ingenting’ skriver Hans Philip:

Jeg vil så gerne hjælpe dig med at finde hjem. Du siger, der er så mange svin i byen, jeg er ikke en af dem. Se det påmit ansigt, jeg kan ikke mærke det mere. Min glorie har aldrig været såsvær at polere.

»Sangen er en karikatur af kærlighedslivet, men samtidig synes jeg, det er fedt at lave musik, der er ærlig. For eksempel er det totalt uærligt at kalde en sang ’Cliché Love Song’ (Basims vindersang fra sidste års melodigrandprix, red.). Hvis man kalder den en kliché, bliver det meta, og så er det ikke kliché«, siger Hans.

»Så kan jeg bedre lide, at man er totalt plat, for det er folk, når det kommer til kærlighed. Jeg har fandeme gjort nogle mærkelige ting for at komme i kontakt med piger«.

Og det er ikke tilfældigt, at kærligheden ligesom hos de fleste andre også fylder godt op i Hans Philips og Jens Ole McCoys musikalske univers. Som Hans siger:

»De mest ekstreme følelser har bare tit noget med kærlighed at gøre. Man siger, at alt enten handler om frygt eller kærlighed, men frygt handler også tit om ikke at have kærlighed, så på en eller anden måde handler det med at udtrykke sig altid om kærlighed. Der er så nogen, der er mere upfront end andre. Jeg vil gerne være upfront«.

Og apropos kærlighed, så kommer man vel ikke uden om det med pigerne, når man har at gøre med to unge musikere, der efterhånden er knap så ukendte med flere optrædener på tv i sponsorrygsækken.

»Jeg har jo haft en kæreste igennem hele det her forløb, så det er ikke blevet nemmere for mig efter Ukendt Kunstner. Det er jo faktisk bare blevet sværere«, smiler Hans Philip og fortsætter.

»Det er mærkeligt, at det er så nemt. Hvis du har været i tv, er det lige meget, hvad du har lavet i tv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, man oplever et totalt skift der. Det er da meget fint. Sådan tror jeg altid, det har været«, konstaterer Jens Ole McCoy. Hans Philip brainer videre:

»Det må simpelthen være reptilhjernen, der fortæller: Denne her mand kan sørge for sig selv. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være, for man ser tit det der med, at når man har succes, har man en lækker dame, og når man ikke har succes, er hun væk, og man er jo ikke blevet grimmere. Men jeg har min hoe«.

»Jeg har et par stykker«, siger Jens Ole tørt og retter sig op i sofaen.

»Men jeg er også meget yngre«, triumferer han.

»Så må man godt«.

Ukendt Kunstner og S!vas. 11. mar. Vega, Kbh. V. www.vega.dk

Læs mere:

IBYEN


    Chris Pedersen var i årevis en del af inderkredsen i den danske modebranche. Så fik han nok. Nu er han vært på DR K. Fotograferet under sin crossfittræning.

Læser til brevkassen:  Hjælp, jeg er kommet til at sprede et grimt kviklånsrygte om min gamle ven i en spritstiv hævnaktion

Ugens spørgsmål og svar i Ibyens Brevkasse stammer fra Ibyen og Poptillæggets live-arrangement i Absalon tidligere på ugen. Lyt til hele podcasten på fredag via Politikens Poptillæg.

Brevkassen feat. Flemming Møldrup:  »Hver gang jeg arrangerer en aftale med en fyr, ender jeg med at researche alt fra bopæl til Instagram, LinkedIn og Facebook«

»Jeg har da fået masser af tilbud«, skriver en læser til Politiken. Men hun er fortsat jomfru - og dødtræt af andres behov for at tale om det.

Læser til brevkassen:   Jeg er 23 år og jomfru. Og mit eneste problem med min jomfruelighed er andre menneskers nysgerrighed


    Michael Jackson fotograferet under koncert i København 1992.

Læser til brevkassen:  Min kæreste vil have mig til at boykotte Michael Jacksons musik. Hvad gør jeg?

Sanger Thøger Dixgaard er gæsteredaktør i denne uges udgave af Ibyens brevkasse.

Thøger Dixgaard svarer i kærligheds­brevkassen:  Hvad stiller man op, når drømmedaten ikke vil mødes igen?

Hvor langt rækker din mentale Tinder-radius? Ibyens brevkasse svarer en læser, der hader mænd, men gerne vil have en kæreste.

Brevkassen feat. Gudrun Marie Schmidt:  Kvinde, drop dine krav om høje mænd, kloge mænd og mænd med trænede kroppe


    Felix Thorsen Katzenelson er brevkasseredaktør på Ibyen.

Giver 'elskling' dig kvalme?   Kærligheds­brevkassen giver dig formlen på det perfekte kælenavn

Læser til brevkassen:  Alle mine venner er pludselig biseksuelle. Går jeg glip af noget?