Kobanke lever på de fleste parametre ikke op til kriterierne for at være en flot bakke eller et flot bjerg. Der er ikke nogen særlig voldsom stigning op, man mister dårligt nok pusten, og der er ingen udsigt fra toppen, så landskabets konturer står ikke frem.
»Til gengæld kan man fare vild, og det er godt«, siger Jacob T. Johansen.
Den slags parametre må man sætte op, når man er dansker, og de højeste punkter er temmelig tæt ved jorden.
