Den oprindelige udgave af de nordiske myter og heltesagn kender vi ikke, for den var mundtlig.

Først med kirkens skriverkarle blev stoffet lagt fast i en eller flere versioner. Og blev jo derved filtreret for en del hedenskab, måske også indfarvet med (ubevidst) kristent livssyn.

I dag ser vi altså skrønerne om Odin, Thor og Loke såvel som heltene Vølund Smed og Helge Hundingsbane som syner gennem vand: Formen flimrer i brydningen fra det kristne lys og mellem overleverede varianter.

Incestfamiliens dragedræber
Det gælder ikke mindst den soap-agtigt sammenfiltrede historie om Sigurd Fafnersbane.

Vi kender incestfamiliens dragedræber og hans skjoldmøer Brynhild og Gudrun fra Vølsungesagaen og fra en stribe kvad (’Reginsmál’, ’Fáfnismál’, ’Kvida Sigurdar’ m.fl.) i håndskrifterne Codex Regius, såvel som fra den tyske Nibelungenlied, hvor han hedder Siegfried.

De tidligste fra 1200-tallet, men Sigges drab på dværgen Regin og hans dragebror Fafner er allerede billedmotiv hundrede år før, i en svensk stendekoration såvel som i træskærerkunst i Hylestad Kirke i Norge.

Arkaiseret gendigtning
Flest kender nok stoffet fra Richard Wagners operacyklus ’Nibelungens ring’.

Og Tolkiens hidtil ukendte version, måske fra omkring 1930, kan bedst sidestilles med Wagners genbrug i 1800-tallets anden halvdel (eller bl.a. Oehlenschlägers i første halvdel), for så vidt som det ikke er regulær oversættelse af de gamle kvad, men gendigtning.

Ikke på det oldengelsk, Tolkien var professor i, men et arkaiseret engelsk og i samme versemål med stavrim som i f.eks. ’Vølvens spådom’ og ’Hávamál’. Eksempel:

»Broder og søster/ i sengen forenedes,/ Kort bitter elskov,/ blandet med afsky!/ Svar mig, jordvåner,/ hvem ligger hos dig,/ kold og fortryllet,/ til elverham ændret?«.

Noter af Tolkien Junior
Altså med både patinering og patos i udtrykket, men i bedste fald også en vis skønhed, når de otte korte linjer i hver strofe tvinger til ordknap præcision snarere end tåget omskrivning.

Hjemmelavede ’kenninger’ og omvendt ordstilling virker nu engang noget påtaget anno 1930, for ikke at tale om 2010. Den engelske tekst er trykt side om side med den heroiske danske oversættelse, som dog må give lidt køb på mængden af bogstavrim af hensyn til meningen.

Alligevel er Tolkiens vers ærlig talt ikke den nemmeste indføring i historien om Sigurds genvordigheder med drager, dronninger og dværge, gøter og hunner og burgundere.

Man skal kende den i forvejen for at fatte handlingsgangen i digtene, men til gengæld er noterne – sønnen Christopher Tolkiens løbende kommentar inklusive citater fra seniors egne forelæsningsnoter m.v. – interessante.

LÆS MERE

Dels for sammenlignende nedslag i de gamle tekstforlæg. Dels som nøgler til den inspiration, som forfatteren til ’Hobbitten’, ’Ringenes herre’ og især ’Silmarillion’ har hentet i sagnene, herunder den om ringens forbandelse.

Oversat af én årsag

Titlerne på de to store digtsuiter er Tolkiens egne, nemlig ’Det ny Vølsungekvad’ og ’Det ny Gudrunskvad’, begge dele dog på oldnordisk!

Udgivelse kan have været hans plan, men han virkeliggjorde den altså aldrig selv. Under alle omstændigheder vil udgivelsen i dag navnlig interessere ’hobbittomaner’, i anden række måske filologer.

LÆS BOGANMELDELSE At tolke Tolkien

Sandt at sige udkommer nogle bøger jo kun, fordi forfatteren i forvejen er kendt for ét succesrigt værk. Uden ’Fluernes herre’, hvor mange af Goldings fortællinger havde vi så haft på dansk, hvor mange romaner af Richard Adams uden ’Kaninbjerget’? Osv.

Uden ’Ringenes herre’ havde Tolkiens betydeligt ældre ’genkvædninger’ af sagnene om Sigurd & Gudrun nok heller ikke foreligget på dansk nu.

fortsæt med at læse

Forlag genudgiver 'Hobbitten' med Tolkiens egne illustrationer