Af tegneseriernes utallige superskurke er Jokeren, Batmans vanvittige og mægtige modstander, i sin helt egen liga. Ikke mindst efter den omgang traumatisk forhistorie og psykoanalyse, kultforfatteren Alan Moore og tegneren Brian Bolland i 1988 tildelte ham i ’The Killing Joke’, en billedfortælling, der både opnåede en Eisnerpris og plads på New York Times’ bestsellerliste.

Så der er nok at leve op til, når den historie omsættes til biograflærredet, ikke som realfilm (som f.eks. ’The Dark Knight’ med Christian Bale), men som tegnefilm. De forventninger lykkes det ikke at indfri. Som i slet ikke.

Sam Liu skal vist holde sig til fortsat kun at instruere tv-serier og videospil om Batman. Kravene til en tegnefilm på det store lærred er helt andre. Den delvis koreanske animation er skrabet som i billig animé (stedvis kun halvt så mange billeder som fuldanimeringens 24 frames per sekund, gætter jeg på), storbyscenografien er uinteressant, og plottet med den martrede Jokers kidnapning af politikommissær Gordon og forsøg på at hjernevaske ham til nihilist i forlystelsesparkens spøgelsestog er her forlænget med en uvedkommende prolog om Batgirls (alias Barbara Gordon) længsel efter at komme i strømpebukserne på Batman.

Værst er det dog, at Batman selv er en karakterløs monolit, ikke det traumatiserede spejlbillede af Jokeren, som er hele pointen hos Alan Moore, der da heller ikke er krediteret som ophav.

På torsdag er der gensyn med Jokeren i ’Suicide Squad’. Lad os håbe, at den er bedre end ’The killing joke’, som ikke ligefrem er morderlig morsom.