Lukas ’Graham’ Forchhammer er lidt anspændt. Ude på gangen foran hans hotelværelse står nemlig 15 politibetjente og hyggesnakker og tager selfies. Men for et Christianiabarn betyder politi, eller ’ost’ som han kalder dem, ikke bare tryghed og ro.
»Jeg får stress af politi. Det er noget, der følger med at vokse op et sted, hvor man er i opposition til samfundet og myndighederne. Politi betyder problemer«, joker han.
Men vi er ikke på Christiania lige nu, langtfra. Vi står på Grand Hotel i Oslo. Det er det norske svar på D’Angleterre og helt åndssvagt eksklusivt. Inde på værelset har Viola Forchhammer på 14 måneder lige tisset på gulvet og ligner noget fra en horrorfilm, fordi hun har drukket rød juice med det meste af kroppen. Hendes far løber rundt og tørrer op og skifter tøj og fikser, fordi han »bare ikke kan overskue at være ham popstjernen, der efterlader et totalt smadret værelse«.
Vi er i Oslo, fordi det danske band Lukas Graham skal spille til uddelingen af Nobels Fredspris, sammen med John Legend og Zara Larsson. Hele bandet er her, inklusive horntrioen The Rusty Trombones, egen lydmand, pianisten William Herrington fra New Orleans og et stort norsk gospelkor. Lukas Graham gør aldrig noget halvt.
