Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

besværligt. Det tager alt for lang tid at lave lækre nordiske retter med ofte ukendte ingredienser i en hverdag med lange arbejdsdage og sultne børn, der skriger på mad, fremgår det af undersøgelsen.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: At få danskerne med på nordisk mad-regime er helt urealistisk

De fine retter fra det nordiske køkken er for svære for danskerne i dagligdagen.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Håbet om, at alle de fine, lækre retter fra det nordiske køkken kan blive en fast bestanddel i danskernes hverdagsmad ser ud til at blegne.

Forskningsprojektet OPUS på Københavns Universitet, som skal forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at ændre spisevaner og spise friske, lokale og bæredygtige råvarer, har netop offentliggjort en rapport, hvor danskernes holdning til fænomenet er kortlagt.

Og konklusionen er klar: Ideen om ny nordisk mad skal over adskillige barrierer, hvis den ikke bare skal være »for kundesegmenter med særlige interesser i nye mad-trends«, som det hedder.

Helt usandsynligt

Opus har fået 100 millioner kroner af Nordea Fonden til at promovere ideen om Ny Nordisk Hverdagsmad.

»Selvom mange er begejstrede for at spise Ny Nordisk Hverdagsmad, anser jeg det (...) for helt usandsynligt, at danskernes kost kan komme til at bestå udelukkende af Ny Nordisk Hverdagsmad«, lyder det fra Lotte Holm, der er forsker i OPUS og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Det skriver Videnskab.dk

»Det er endnu kun en enkelt undersøgelse, og selvfølgelig kan nye studier pege i andre retninger. Men vores resultater peger på, at det er en meget optimistisk forhåbning, at folk i almindelighed vil tage den nye kost til sig«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

»Tænk på, at her kommer man med et helt regime af regler og anbefalinger og beder om, at man skal holde sig inden for givne kulinariske rammer for at komme til at leve sundt. Det er helt urealistisk, at folk kan og vil følge det«, siger Lotte Holm.

I undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Appetite, har forskerne instrueret 38 danskere fra land og by i, hvordan de skulle tilberede særlige nordiske retter.

De har også interviewet deltagerne om deres erfaringer med at lave og spise maden og sammenholdt udsagnene med et væld af videnskabelig litteratur på området.

Resultaterne afslører, at det er svært at få folk til at putte bønner, byg og begrænsede mængder kød i gryderne, uanset hvor velsmagende, lokale, økologiske og bæredygtige retterne så end er i sidste ende:

  • Det tager alt for lang tid at lave lækre nordiske retter med ofte ukendte ingredienser i en hverdag med lange arbejdsdage og sultne børn, der skriger på mad.
  • Det virker uoverkommeligt at skaffe de specifikke og i nogle tilfælde svært tilgængelige råvarer
  • Flere oplevede, at de skulle bruge køkkenmaskiner, de ikke havde
  • Ingen har tilsyneladende lyst til helt at holde op med at spise pizza, pasta, dåsetomater og ris, bare fordi de ikke lige bliver kaldt for nordiske fødevarer. Det betyder formentlig, at de færreste vil komme til at spise ren eller bare overvejende nordisk mad.
  • I det hele taget er flere danskere, især i provinsen, ikke begejstrede ved tanken om at blive dikteret en Ny Nordisk Hverdagsmad, der er sat sammen af forskere og kokke og andre måske lidt for smarte københavnere. Det hele virker for elitært.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En stor del af deltagerne i projektet ville desuden ikke acceptere at spise mindre kød eller ikke at få sovs til aftensmaden. Og hvis ikke kød og sovs var en del af opskrifterne i forsøget, tilføjede folk dem bare selv.

»Op til en tredjedel af deltagerne i forsøget ændrede på opskrifterne, endda selvom de havde fået ingredienserne på forhånd og var blevet instrueret af os forskere i, at det var vigtigt at følge opskrifterne. Deltagerne lavede selv lige en steg eller brun sovs, ’for den hører da til’« fortæller Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende ved OPUS og en af forskerne bag undersøgelsen.

»Det er også med til at understrege, at fastlagte rammer som f.eks. dem, OPUS har lavet med Ny Nordisk Hverdagsmad, grundlæggende er en meget usikker måde at ændre folks madvaner på,« bemærker Arun Micheelsen, der senere i august forsvarer sin afhandling om danskernes forhold til OPUS-konceptet ’Ny Nordisk Hverdagsmad’.

I unmdersøgelsen får Ny Nordisk Hverdagsmad til gengæld ros for smagen, og der var mange begejstrede deltagere. Det var især kvinder med bopæl i byerne, og som i forvejen var meget interesserede i mad og elskede at få ny inspiration til madlavningen.

OPUS’ leder, professor Arne Astrup, ser dog anderledes på studiet og mener, at det ikke giver de dystre perspektiver, som forskerne peger på.

Forskerne indsamlede data til deres undersøgelse tilbage i 2009, og ifølge Arne Astrup har man på baggrund af erfaringerne siden da justeret flere opskrifter, så de i dag indeholder færre råvarer, som det er svært at få fat på, samt lidt færre krav til brug af køkkenmaskiner.

»Dette lille fokusgruppestudie var en tidlig tryktest, som vi indlagde i programmet i OPUS for at kunne afdække svagheder og barrierer, så vi kunne forbedre Ny Nordisk Hverdagsmad i processen. Derfor ser jeg også mere positivt på potentialet ved Ny Nordisk Hverdagsmad, end hvad der bliver konkluderet her«, siger han til Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Dybest set kan man vel overhovedet ikke vurdere, om Ny Nordisk Hverdagsmad har et folkeligt potentiale ved alene at teste det på mennesker, som i et helt voksenliv har vænnet sig til at spise noget andet. Det er vel nærmest sensationelt, hvis man ved at sende lidt nye opskrifter i omløb, kan ændre folks liv og vaner. For at få et retvisende billede af potentialet af Ny Nordisk Hverdagsmad, er det også nødvendigt at teste den på friske smagsløg hos unge mennesker«, siger Arne Astrup.

Bevillingen på 100 millioner kroner fra Nordea-fonden udløber ved udgangen af 2013 - men det er besluttet at centret eksisterer frem til sommeren 2014.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden