Hvad glæder du dig mest til ved årets Copenhagen Cooking?
»Relæs 5-års fødselsdags-arrangement. Indtil videre er jeg fan af alt det, de dygtige og kreative mennesker Christian Puglisi & co. har fundet på, så det arrangement kan også kun blive godt. Jeg forestiller mig festivalstemning og masser af spændende smagsoplevelser«.
Hvis du skal introducere en person til det nordiske køkken, hvilket arrangement vil du så vælge? »Jeg tror, jeg ville invitere dem i Timm Vladimirs Køkken til New Nordic Cooking Class. Jeg elsker selv madlavningskurser og synes, det er en fed og hands-on-agtig måde at blive introduceret til et nyt køkken på. Kurset er på engelsk, så jeg tror, det er på et niveau, hvor alle kan være med og få noget brugbart med hjem«.

