0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det meste af melet i posen er ikke længere dansk

Meget af den brødhvede, som netop er høstet i Danmark, er ikke god nok til brødbagning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Nydansk. Cirka 50 procent af det danske hvedemelforbrug bliver dækket af hvede produceret i Danmark. Resten kommer fra udlandet.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Generationers bagemel. Sådan lyder sloganet på den 2 kg store pakke mel med det hvidgule yin og yang-lignende logo. Gluten Flour, som melet hedder, har i årtier dannet base for millioner af boller, pandekager og kager i de danske hjem, men størstedelen af melet i posen er ikke længere dansk.

»35 procent af det korn, vi formalede sidste år, var dansk. Resten var udenlandsk. For at vi kan lave mel med det proteinindhold, som kunderne forlanger, er vi nødt til at forbedre kornblandingen med korn fra udlandet«, siger Flemming Olsen, indkøbschef hos Lantmännen Cerealia HavneMøllerne, som også sælger mel under kendte mærker som Axa, Amo eller Kornkammeret.

Bliv en del af Politikens madunivers!

Få fuld adgang til alle artikler på politiken.dk inkl. et helt madunivers med 750 grønne opskrifter og i alt over 2000 opskrifter og madartikler.

Prøv første måned for 1 kr.

Annonce

Læs mere