Andebryst passer godt til en nem og hurtig hverdagsmiddag. Men selv om det er jul, behøver du ikke tilberede brystet på traditionel vis.
Her får du Carsten Kysters opskrift på andesticks serveret med mandarinsalsa.
4 personer
Ingredienser
Andespyd
2 stykker andebryst, 400 g
2 spsk. østerssauce
2 spsk. soja
2 spsk. sesamfrø
Salsa
3 mandariner
2 forårsløg
1 rød chili
1/4 bundt koriander
1 spsk. olivenolie
salt
sort peber
Tilbehør
jasminris
grillspyd
Sådan gør du:
- Andespyd: Skær skindet af andebrystet, skær derefter kødet ud i aflange stykker.
- Rør østerssauce sammen med soja, vend kødet deri, og lad det trække i 30 minutter. Sæt derefter kødet på grillspyd, og drys dem med sesamfrø.
- Salsa: Pil mandarinerne, halver dem og skær dem i skiver.
- Snit forårsløg, chili og koriander fint, og bland det hele sammen med olivenolie. Smag til med salt og peber, og bland med mandarinerne.
- Grill anden ca. 2 minutter på hver side, på hård varme.
- Anret den grillede and med mandarinsalsa, og server med jasminris.
fortsæt med at læse
