»Lokale varer – fremstillet af små lokale producenter«. Sådan står der på de små runde skilte, som pryder hylden med såkaldte lokale varer i den nyåbnede Føtex Food på Vesterbrogade i København.
Den cirka 1 meter brede og 2 meter høje reol er reserveret produkter fra lokale fødevareproducenter. Men spørgsmålet er, hvor lokale de er. Ud over øl fra Amager Bryghus, der ligger 9 kilometer væk, har de fleste produkter været på en længere rejse.
