Føl dig frem. Suzy Wengel har fået succes med sit slankekoncept Sense, hvor der ikke er stramme kostregler og forbud, men hvor det i høj grad handler om at bruge sin sunde fornuft.
Foto: Anders Rye Skjold

Føl dig frem. Suzy Wengel har fået succes med sit slankekoncept Sense, hvor der ikke er stramme kostregler og forbud, men hvor det i høj grad handler om at bruge sin sunde fornuft.

Mad

Palæo og LCHF storsælger ikke mere - fornuften har taget over

De seneste 5 års voldsomme opblomstring af kæmpe modediæter - stenalderkost, LCHF, protein og 5:2 - ebber nu ud.

Mad

Suzy Wengel vejede 100 kilo, da det stod værst til. Hun var på suppekure, slankepiller, stenalderdiæt, prøvede fastediæten 5:2 og sad sene nattetimer og læste den nyeste forskning i LCHF og lowcarb – altså diæter med få kulhydrater. Vægten svingede voldsomt op og ned.

Til sidst fik hun nok af de ekstreme diæter og tabte de overflødige 40 kilo ved hjælp af tre måltider om dagen og »sund fornuft«, som hun siger det. De erfaringer er nu mundet ud i et slankesystem kaldet Sense og tre bøger, der lige nu ligger på henholdsvis nummer 1, 2 og 4 på bestsellerlisten over madbøger.

»Det er et utrolig enkelt system, hvor folk kan blive ved med at spise det, de plejer. Fordelingen skal bare være en anden«, siger Suzy Wengel, der har udviklet slankesystemet, samtidig med at hun sammen med sin mand driver et biotekfirma på Fyn.

Topper bestseller-listen

Suzy Wengels Sense-bøger topper en bestsellerliste, der ser markant anderledes ud end for 1 år siden.

For tidens store modediæter glimrer ved deres fravær: Der er ingen stenalder- eller palæo-bøger på listen. 5:2-kuren og dens varianter sad tungt på topplaceringerne sidste år, men man skal nu ned på 41.-pladsen for at finde en bog om emnet. LCHF – diæten med få kulhydrater og godt med kød, fedt og grøntsager – har en repræsentant – ’LCHF hele livet’ – på en 16.-plads og to bøger, der roder rundt nede omkring 40.-pladsen.

Dermed ender en æra, hvor den ene store konceptdiæt afløste den anden – først med stenalderkosten i 2012, der især blev populariseret herhjemme af Thomas Rode Andersen. Så med LCHF, 5:2, Dukan-kuren og proteinkuren i hastig rækkefølge igennem 2013, 2014 og 2015.

Samlet set har bøgerne solgt op mod 1 million eksemplarer herhjemme (alene Politikens Forlag har solgt mere end 500.000 bøger om de diæter).

LÆS ARTIKEL

»Vi har oplevet, at nogle enkle kure var meget, meget store i især 2013 og 2014, og nu har danskerne sådan set lært, hvad de går ud på – det med at spare på kulhydrater, spise det rigtige fedt og få den rigtige motion. Der er ikke flere bøger om f.eks. 5:2 på vej«, siger forlagsdirektør Lene Juul, Politikens Forlag. Hendes folk og forlagets scouts i udlandet har heller ikke identificeret en ny stor trend a la LCHF.

»Dermed ikke sagt, at der ikke kan dukke noget op om et halvt år«, siger hun.

»Vi sælger stadig mange sundhedsbøger, men det vi ser der efterspørges nu, er bøger, der går mere i dybden med et specifikt område og er mere fagligt tunge.

Folk har efterhånden en ret stor basal viden om, hvad de skal gøre, og de vil gerne vide mere«, siger hun. Det kan være bøger, der går i dybden med tarmsystemet, immunforsvaret eller kostens indvirkning på søvn.

For mange bliver det for stramt, og folk ender med at springe fra

Mere grønt

En anden trend, forlaget peger på, er det mere eller mindre grøntsagsbaserede køkken, der da også netop nu dominerer den danske top-50. Fælles for rigtig mange udgivelser er, at kødet enten er helt fraværende eller serveres som tilbehør.

Der er bøger som Anne Larsens ’Den store antiinflammatoriske kostguide’, Anne Hjernøes ’Sunde salater’, Katrine Klinkens ’I love nem vegetarisk’, Luise Vindahls ’Green Kitchen Stories’, Ditte Ingemanns ’Mit grønne køkken’ og Jamie Olivers ’Grønt’.

I Suzy Wengels Sense-system skal man f.eks. lægge to håndfulde grøntsager på tallerkenen, og selv James Price, levemand, smørfetichist og listens nummer 1, sidder og troner med en gulerod i hånden på omslaget af sin slankebog, ’Uden smør og fløde’.

»Også i udlandet kan vi se et større antal udgivelser på vegetarbøger, og juice er også stort og gerne med mange grøntsager i«, siger Lene Juul.

Kostvejleder og ekspert i nye kostretninger Umahro Cadogan mener dog, at det er en fejlslutning at tro, at de store diæter er forsvundet, bare fordi bogmarkedet for LCHF-, stenalder- og 5:2-bøger er mættet.

»Der er masser af folk, der bruger dem, følger dem og har glæde af dem. Så de er ikke væk, ja, faktisk kan man få stenalder-fastfood i alle 7-Eleven’er. Det er blevet mainstream og inkorporeret i spisekulturen. Det er nok mere sådan, man skal se det«, siger han. Samtidig bruger stort set alle de hotte slankebøger lige nu elementer fra de store modediæter – de bruger bare ikke de samme betegnelser.

»F.eks. er ’antiinflammatorisk kost’ populært lige nu (kost, der modvirker betændelsestilstande i kroppen, red.), og den kostretning er jo noget hen i retning af stenalder-jæger-samler-kost, ligesom den inkorporerer fasteelementer ligesom 5:2«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Anders Skjold Jensen

Det bekræftes også af Landbrug & Fødevarers årlige analyse over de kommende fødevaretrends, hvor f.eks. ’Clean Eating – rene råvarer’ og ’Protein’ stadig scorer højt. Men Landbrug & Fødevarer peger også på en gryende ’less is more’-ideologi, hvor flere forbrugere »lejlighedsvis vil fravælge kød, fordi de ønsker at skåne miljøet og leve sundere«, skriver organisationen.

»Med LCHF og palæo fik kød rigtig meget fokus, måske også mere end berettiget, og nu kommer der en modreaktion. Sådan er det altid; den historie er fortalt, også i pressen, og nu vil vi gerne høre noget nyt«, siger Umahro Cadogan.

»Så vi kommer klart til at se en periode, hvor grøntsagerne kommer meget mere up front, både i bøgerne og andre steder. Det hænger også sammen med forestillingen om, at vi bliver nødt til at flytte over til en mere plantebaseret kost af hensyn til klimaet.

Et eksempel er Aarstiderne, der i deres koncept kører en 80-20-fordeling, hvor altså 80 pct. af kosten målt på mængde skal være grønt. Det er lykkedes dem at få nogle ret store kantiner med på den idé, f.eks. hos Dong og Vestas«, siger han.

En af landets førende kostforskere, lektor Thomas Meinert Larsen fra Institut for Ernæring på Københavns Universitet, har også lagt mærke til det stigende fokus på grøntsager og vegetarisme og siger, at der er en klar erkendelse af, at det er den eneste vej i forhold til bæredygtighed og klimaet. Det er også godt for folkesundheden, men med forbehold.

»Hvis det stigende fokus på grøntsager reducerer indtaget af det forarbejdede kød (pølser, bacon, skinke m.m.), der mistænkes for at øge risikoen for kræft, er det entydigt en fordel for folkesundheden. Jeg er mere bekymret for, hvis det erstatter de ferske kødudskæringer, for kød bidrager med nogle vigtige næringsstoffer.

Der er en risiko for, at nogle kvinder i den fødedygtige alder vil få for lidt jern, og der er også den risiko, at nogle ikke føler sig ordentligt mætte og kommer til at spise flere dårlige mellemmåltider eller slik«, siger han.

Sund fornuft

Flere iagttagere peger på, at der egentlig tegner sig en mere snusfornuftig tilgang til ernæring med knap så mange strenge koncepter.

I bogen ’Sense’ bruger man hænder og øjemål frem for vægten til at styre, hvad man spiser, og hvis man i sit liv prioriterer at få et glas rødvin hver anden dag, indarbejdes det i kostplanen. Frikadeller og opbagt sovs er fuldstændig tilladt. Der er masser af grøntsager, men man skal heller ikke overspise dem, som »folk har tendens til, når de er på kur«, siger Suzy Wengel.

»Der er jo ikke noget galt i f.eks. LCHF, og der er mange, der har haft gavn af det, men for mange bliver det for stramt, og folk ender med at springe fra. I min kur er der en model for, hvordan man får tilgivelse, når man falder i og kører en pose chips ned. Det er netop det element, der mangler i mange af de strikse kure«, siger hun.

Ifølge kosteksperten Umahro Cadogan er der ved at indfinde sig en større ’snusfornuft’ i tilgangen til diæter, både i bøger, i forskningen og i prædikenerne fra sundhedsguruerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den udvikling kommer sandsynligvis, fordi man kan se, at folk ikke kan følge de stramme diæter, og hvis man har ambition om at hjælpe nogle mennesker til at spise sundere, må man jo finde noget inden for folks rækkevidde«, siger han.

Faktisk vurderer han, at noget så usexet som Holbæks Sygehus’ slankeplan kan få et stort gennembrud i 2016. Planen har hjulpet 1.900 overvægtige børn med stor succes. Den bandlyser bl.a. cocopops, leverpostejmadder og knækbrød og fedt pålæg, daglig sodavand og fjernsyn før klokken 17, begrænser slikindtaget til en 5-kroners pose om ugen (for børn under 10 år), anbefaler havregryn til morgenmad og kræver, at halvdelen af aftensmåltidet skal være grøntsager.

»Når jeg taler med folk, som synes, at tidens kure er alt for fremmedartede, er det den, jeg anbefaler dem«, siger Umahro Cadogan.

»Så spørgsmålet er, om den ikke får et folkeligt gennembrud i år«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Spis&Bo eller Lars Dahlager, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden