Michael Larsen sidder i sin bil på en parkeringsplads nord for Sydney. Han skal finde og plukke 350 blomster. Men de er der ikke.
36-årige Michael Larsen er kok og er Nomas danske sanker. Sammen med den australske kollega E.J. Holland kører han hver dag klokken 6 ud i to biler for at plukke den vilde mad, som de finder i Sydney og omegn. For at finde tang, blomster, bær og andet grønt, der skal bruges på Nomas australske menu.