Det er ikke kun Noma, der har fundet på spøjse ting, vi kan putte i munden. De gamle romere magtede også kunsten. De rige og indflydelsesrige patricier i det antikke Roms storhedstid serverede ofte en otte retters menu, som for eksempel indeholdt retter med hasselmus i honning, hare serveret med murmeldyrssovs og drosler vendt i mel og fyldt med nødder og rosiner.
Det er blot en af de mange, gode historier, vi får serveret i Rom – evig mad fra den evige stad.