Man er ikke mange sider inde i læsningen af Tina Scheftelowitz’ og Lasse Thielfoldts bog om Andalusien, før man får lyst til at smide den fra sig og række ud efter en kuffert. I løbet af nul-komma-fem er man grebet af drømmen om Andalusien og på vej ned til landsbyen Frigiliana. ’Den andalusiske drøm’ er – ud over en kogebog – også en raffineret reklame for de to danskeres sydspanske hotel og kokkeskole, som de etablerede for nogle år siden.
Tina Scheftelowitz’ opskrifter skærper appetitten, og Columbus Leths geniale fotos opildner lysten til det sydspanske. Billederne er så smukke, at man alene på grund af dem kunne fristes til at anskaffe sig bogen.
Der er al mulig grund til at holde af Andalusien. Området er smukt, temperaturen er rimelig året rundt, og madkulturen er skabt ved en vidunderlig blanding af spansk og arabisk køkken – endda med et strejf fra det gamle persiske kejserkøkken.
Det andalusiske måltid er på en eller anden måde et smukt udtryk for den harmoni, jøder, muslimer og kristne levede i i mange hundrede år.
Det andalusiske måltid er på en eller anden måde et smukt udtryk for den harmoni, jøder, muslimer og kristne levede i i mange hundrede år
Al Andalus, som landet hed under arabisk besættelse frem til 1492, kom til at sætte sit præg på arkitekturen, på malerkunsten, på musikken, på poesien og altså på maden i hele resten af Vesteuropa.
Alting er frodigt i og omkring Frigiliana, så det er ikke sært, at netop det grønne sætter sit præg på Tina Scheftelowitz’ menuer. Og det er også naturligt, at salater af enhver art er rigt repræsenteret i hendes madbog. Salater er et af hendes helt store specialer.
Det har hun demonstreret i adskillige kogebøger. I den aktuelle kogebog er der opskrifter med et nyt og spændende touch. Det arabiske køkkens brug af tørrede frugter, mandler og nødder, især i sammenkogte retter, er en vigtig del af det andalusiske køkken, sådan som Tina Scheftelowitz præsenter det.
Men bogen rummer meget andet end salater. Man bliver godt nok lækkersulten, når man ser på Tina Scheftelowitz’ brug af stedets fisk, kanin, vagtler, ged og det specielle iberiske sortsvin, der rummer så megen smag, at man knap drømmer om det.
Selv om det danske vejr er et andet og udbuddet af fødevarer mere beskedent her end i Andalusien, er Tina Scheftelowitz’ anvisninger gode at have ved hånden. Ikke alene er hendes opskrifter liflige og lækre, de er jo også anvisninger på et længere og sundere liv. I hvert tilfælde hvis man skal tro historierne om det livgivende middelhavskøkken.
Den andalusiske drøm ser ud til at give Tina Scheftelowitz og hendes mand fuld valuta for de penge, de har investeret i hus og hotel. I hvert ti fælde ser de yderst tilfredse ud med livet på det store billede, der pryder et dobbeltopslag først i bogen. Men de to har heller ikke ladet det blive ved drømmen. De har realiseret den.
Vi andre kan så få en flig af det andalusiske, når vi går i køkkenet med Tina Scheftelowitz’ kogebog under armen. Hvis det stod til forfatterparret, ville vi have allerbedst af en tur ned til deres hotel eller kokkeskole. Men man kan også sagtens nøjes med at lune sig i sofaen med den smukke bog – og så selv drømme sig til Andalusien.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mad, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
