Forestil dig, at du er allergisk over for æg, gerne vil spise mere fisk og har problemer med dit blodsukker. Prøv så at finde en kogebog, der passer lige til dig. Det kan du formentlig ikke.
Det er netop den hovedpine, som kogebogsappen SimpleFeast har løst i sin nyeste opdatering. Appen, der indeholder 1.200 opskrifter fra danske og internationale topkokke, kan indstilles i forhold til brugerens livssituation, f.eks. om man har små børn, er gravid, ønsker et mere stabilt energiniveau i løbet af dagen, vil tabe sig eller dyrker styrketræning.