Grøntsagsavler Jacob Jacobsen har et problem på hænderne. Eller rettere 175.000 problemer. De ligger med mørkrøde støvede yderblade i store metalbure, der er stablet op på hinanden til i anden sals højde, og man skal krabbe sig mellem rækkerne af metalbure for at komme fra den ene ende af lagerhallen til den anden.
»Jeg har 175.000 rødkål på hver to et halvt kilo, jeg bare ikke kan få afsat. Det er 500 ton«, siger Jacobsen, der er leder af landbruget Torup Bakkegård & Orelund - et af de store gartnerier herhjemme på varer som kål og asparges.