Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken Mad skal gøre op med grøntsagsanalfabetisme

Politiken sender et nyt selvstændigt månedsmagasin på gaden. Missionen er at skubbe til den grønne madbølge.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi tager en gryde og blander fire mennesker, der elsker mad, en stor forkærlighed for alt, hvad der spirer og vokser, nørderi, fascination og kokketricks«.

Sådan lyder opskriften på Politikens nye selvstændige månedsmagasin, Politiken Mad.

Det skal være slut med grøntsagsanalfabetisme. Politiken Mad skal gøre læserne mere kompetente til at tilberede grøn mad.

»Den store overligger er grøn mad. Missionen med magasinet er, at vi rigtig gerne vil inspirere til, at man dykker ned i det grønne køkken«, siger Mette Mølbak, der er ansvarshavende chefredaktør på Politiken Mad. Hun uddyber:

»De fleste ved, hvordan man får en bøf eller en kotelet til at smage godt, men det er de færreste, der ved, hvordan man får selleri til at smage godt«.

Magasinet, der udkommer første gang 31. oktober, skal være med til at skubbe til den grønne bølge.

»Grøn mad er ikke en trend. Det er en radikal forandring af vores måde at tænke mad på. Den gode nyhed er, at vi kan gøre meget mere for klimaet ved at vælge en grønnere vej på tallerkenen«, siger Mette Mølbak.

»Vi gør det også, fordi det smager rigtig godt«

Politiken Mad skal inspirere til et grønnere madliv med sæsonens naturlige råvarer, så læserne kan give sig i kast med sund mad, der også er godt for klimaet. Der vil være opskrifter, der både balancerer hverdagsmad og desserter, og ud over grønne opskrifter vil der også være klimatips og viden, interviews og portrætter, der handler om madtendenser.

For Mette Mølbak handler det også om at gøre op med den madkultur, hvor kød har hersket de sidste 60 år.

»Vi tænker kød og kartofler og så nogle grøntsager til. Ved at ændre vores madvaner i en grønnere retning kan vi være med til at rykke meget. Men det er vigtigt for os at sige, at vi også gør det, fordi det smager rigtig godt«.

Det handler om at finde glæden ved grøn mad, selv om det er på et dystert grundlag, at kød skiftes ud med kål. Men ifølge Mette Mølbak har vi alle et valg.

»Man kan vælge, om man vil spise kød eller grønt. Vi vil gerne inspirere til en grønnere vej. Ikke kun på grund af klimaet, men også, fordi det er et spændende univers. Et univers, hvor vi endnu ikke kender alle muligheder og smage«.

Det er Politikens Udviklingsselskab, der udgiver det nye magasin. Ifølge direktør Rebecca Vang er der en efterspørgsel.

»Vi tror på, at Politiken Mad kan udfylde et hul i markedet for en voksende gruppe af madinteresserede, der søger inspiration til et grønt og sundt liv. Målgruppen ønsker dybdegående artikler om nye grønne tendenser, ernæring og sundhed i en grad, som vi slet ikke kan give dem i Politikens eksisterende medier. Vi er stolte over at kunne udgive et magasin, der tager klimaet alvorligt«.

I det første nummer dykker magasinet ned i Nordens powergrøntsag, kål, hvor læserne både får historien bag den underkendte grøntsag og opskrifter på, hvordan kål bliver en del af hverdagskøkkenet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden