Billetter var købt, bjerghytter booket, og jeg havde krydset af i den boks fra Dolly Parton’s Stampede (en gigantisk spisearena med den fortryllende blanding af hesteshow med amerikansk borgerkrigstema og fireretters menu), der sagde ’Yes’ til en alkoholfri velkomstdrink serveret i en lyserød plastikcowboystøvle med et dessertkirsebær på toppen. Selvfølgelig havde jeg det.
Nu sidder jeg i stedet i lejligheden på Nørrebro, og kigger ud over byen, der er gået i stå. Skriver. Og laver desserter og kager. For alt det søde kaster sin glans ud over coronadagene, og jeg mærker, hvordan også min lille familie har øget appetit i denne tid. Og når vi ikke kan komme ud i den store verden med cowboyhatte, diners og lyserøde drinks, må den verden komme til os …
Jeg har været besat af trifli-desserter i mange år. Og har lavet rigtigt mange af dem, fordi de er nemme og lækre og med mange variationsmuligheder. En trifli er jo sådan set bare en slags lag på lag-kage, der ikke kan stå selv og derfor må fyldes i støttende glas. Det er de omvendte proportioner, der gør den så blød og leddeløs – og efter min mening helt magisk – for en trifli består af mestendels creme, flødeskum, frugt/frugtkompot/syltetøj/gelé og måske lidt sprut og kun en lille smule kage, makron eller andet byggemateriale af mere fast form. Og selv det faste bliver blødt op af mødet med alt det fugtige, så triflien, når den når dine læber, føles så blid, så blød og dog så fuld af taktile oplevelser, for ikke at tale om de mange forskellige smage, der folder sig ud under cremetheden. Et dyk med skeen – som skal være dybt – og du vil få lidt af det hele med. Sådan en trifli bør laves i en klar glasskål, så man fra siden har kig til alle de fristende lag. Og så skal flødeskumstoppen stå højt, som var det Marie Antoinettes pudderparyk.
Jeg har oftest bygget fordanskede farmorversioner med frugtkompot og kagecreme lettet med flødeskum. Men nu var det en mere americana-version, der ville være lidt for meget på den lidt for gode måde, jeg havde lyst til. Dolly Parton i en trifli. Og nu tænker du måske, at trifli ikke er særligt amerikansk, men derimod meget engelsk. Hvilket både er rigtigt og forkert.
