Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningAmerikansk vin handler i meget høj grad om Californien, der står bag cirka 85 procent af USA’s samlede vinproduktion. Men lidt længere nordpå i Washington State har der længe været en rivende udvikling, og ugens vin er et godt eksempel på den på en gang friske og intense stil, området kan frembringe.
Distriktet er Colombia Valley, og det deles faktisk med en anden fremgangsrig nabo, Oregon.
De fleste steder i Europa ville en blanding af cabernet sauvignon og syrah blive betragtet som ret aparte, men den manglende underdanighed for comme il fauter de oversøiske landes styrke, og det fungerer godt her.
Vinen er kraftfuld og intens og frugten lige på grænsen til for moden, men den holder tungen lige i munden og har struktur nok til balance og et krydder-urteagtigt strejf, der liver op. Den ene af de to gange Charles, der står bag vinhu-set, er i øvrigt Charles Smith, der var manager for Psyched Up Janis og The Raveonettes og har været en af frontfigurerne i Washington State de seneste årtier.
Testvinder. Columbia Valley Cabernet Sauvignon Syrah 2015, Charles & Charles, 13,9 %
Washington State, USA, Holte Vinlager, 115 kr. v. 6 fl.
Fyldig og kraftfuld rødvin med mørk, fuldmoden og let sødmefuld frugttone. Krydret touch og en portion syre og tannin frisker lidt op og skaber kant. God til en chili con carne.
30-75 kroner
Haut-Médoc 2016, Château Fonsèche, 13,5 %
Bordeaux, Frankrig, Philipson Wine, 69,95 kr. v. 12 fl.
Middelfyldig rødvin med pæn frugtkoncentration og ret markant præg af grafit og tobaksagtig tone. Fin friskhed og godt tanninbid.
Cava Brut Seleccion de la familia uden årgang, Codorníu Raventós, 11,5 %
Catalonien, Spanien, Bilka, 2 fl. for 138 kr.
Fyldig mousserende vin med lidt grove bobler og frugttæt smag med et lille, velbalanceret sødmepræg. Enkel, men pæn intensitet i tilgængelig pleaserstil.
Grenache Les Fruits Mûrs 2015, Domaine Les Yeuses, 14 %
Pays d’Oc, Frankrig, Holte Vinlager, 75 kr. v. 6 fl.
Middelfyldig, enkel og frugtdomineret rødvin med fuldmoden bærkarakter og krydderurteagtigt præg. Del tannin til sidst, men med proteinrig mad går det.
Pacific Potion 2017, Supernatural Wine Co., 11,5%
Hawke’s Bay, New Zealand, Distinto, 1 fl. for 75 kr.
Middelfyldig hvidvin med røget/ flintagtig tone og lidt tomatstilk. Fhv. afdæmpet med lime og strejf af våde sten i afslutningen. Mangler lidt tæthed og intensitet.
Primitivo I Quattro Conti 2017, SCA Leverano, 14%
Apulien, Italien, Erik Sørensen Vin, 75 kr. v. 6 fl.
Tæt og kraftfuld rødvin med fuldmodent, let sødmefuldt frugtpræg i blommegenren. Koncentreret og med en let mærkbar alkohol. Savner en smule struktur, men tyngde har den.
Colombard-Chardonnay Le Prickly French 2017, Producteurs Cébazan, 11,5%
Côtes de Gascogne, Frankrig, MENY, 2 fl. for 110 kr.
Enkel og frisk hvidvin i ungdommelig og let sødmefuld stil. Toner af moden pære, fersken og græs. Vellavet og balanceret uden større personlighed. Prøv til en skaldyrssalat.