Kære læser,
I denne uge har en anmelder bekymret sig ved udsigten til våde strømper.
En anden »døde lidt af chok« i biografmørket, mens en tredje har spist intet mindre end 50 BMO’er.
Dette brev er i øvrigt det sidste før sommerferien.
Heldigvis findes der andre måder at få en ugentlig dosis anbefalinger på.
Mine gode kolleger, der laver podcasten ’Seks hjerter’, udgiver nemlig et nyt afsnit hver fredag sommeren over.
Podcasten ’Seks hjerter’ er faktisk blot en af mange nyheder i appen Politiken Lyd. Appen er helt gratis for abonnenter – hent den til iPhone og Android-telefon.
Er du ikke abonnent, kan du lige nu få Politiken Lyd til 99 kroner for 3 måneder inkl. The New York Times. Læs mere på linket her.
Jeg håber, at du får en rigtig dejlig sommer!
Mange hilsner,Marie
Bolle med ost. Riviera. Nansensgade 64, Kbh. K.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
David Dyrholm har testet mere end 50 københavnske boller med ost. Og kåret Rivieras som den allerbedste.
»Italienske Chiara Barla driver efterhånden en hel række bagerier og cafeer i København – Apotek 57, Lido og Riviera – og på sidstnævnte i Nansensgade serveres den bedste BMO i byen. Overfladen var helt mørk og lignede noget, der kunne flænse ganen i stykker, men det var heldigvis ikke tilfældet«.
»I stedet knustes den tynde skorpe som glas mellem tænderne, og særligt fremtrædende var den søde og røgede smag af hårdt bagt mel: som skorpen på en brændeovnsfyret pizza. Vesterhavsosten og det piskede smør gjorde deres job, men det var klart bagværket, der var hovedattraktionen. En bolle med karakter og tydelig afsender. Anderledes end alt andet på markedet herhjemme«.
Anmeldt af David Dyrholm.
Kokosvand med matcha-cold foam. Et Cetera. Haraldsgade 3, Kbh. N.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Anmelder Nasra Jama giver topkarakter til Et Ceteras kokosvand med matchaskum.
»I et tyndt glas ligger let skyet kokosvand under et tæt lag dybgrønt matcha-skum. Papirsugerøret samler de to lag i samme slurk. Først det iskolde, milde og let nøddeagtige kokosvand, så den intense smag af økologisk ceremonial grade matcha. Jeg er solgt!«.
»Kokosvandet løfter matchaen, og matchaen giver kokosvandet mere kant. Jeg nåede ærligt talt at få lyst til en mere. Og jeg er ellers blevet ret varsom med, hvor jeg lægger mine matchapenge, for kvaliteten følger langt fra altid prisen«.
Anmeldt af Nasra Jama.
’Obsession’. Instr.: Curry Barker. Biograffilm
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
I samme sekund, som Bear har knækket ønskepinden og fået Nikki til at elske ham, er der noget forandret ved hende.
»Nikki er filmens centrum. Det vil sige, hun er en cool pige, som forvandles til et slags spejl for Bears besættelse af hende. De er venner, og han er galaktisk forelsket i hende, men kan aldrig finde det rigtige tidspunkt at fortælle hende det. Så da han finder en ønskepind, knækker han den og ønsker, at hun skal blive vanvittigt forelsket i ham. Det gør hun, men virker ikke helt som sig selv«.
»Jeg har set uendeligt mange gyserfilm, og der skal meget til, før jeg spænder op i kroppen. Men det gjorde jeg her, flere gange, og på den frydefuldt klamme måde, som en effektiv horror kan fremkalde«.
Anmeldt af Joakim Grundahl.
’Something Between Us’. Jeppe Hein. Kunst
❤ ❤ ❤ ❤
Jeppe Heins legesyge springvand i Postbyen viser sig blandt andet frem med farvede lys, der optegner den Venn-diagram-agtige form.
»Den danske kunstner Jeppe Hein har i over 25 år lavet en type springvand, han kalder for vandpavilloner, hvor dyser sender vand nedefra og op som plaskende, midlertidige vægge. De er en art interaktive skulpturer, som svarer perfekt på det interaktionsparadigme, som billedkunsten har undergået, siden franskmanden Nicolas Bourriaud i 1990’erne opfandt begrebet relationel æstetik, og nogen sagde: Værket bliver først til i det aktive møde med det menneske, som anvender det – i dette tilfælde træder ind i springvandets midte«.
»Det er ikke en rolig oplevelse at møde dette værk, hvis titel, ’Something Between Us’, måske henviser til de mure af vand, der adskiller springvandets felter. Men titlen foreslår også et lidt new public management-arkitektur-lækkert fællesskab mellem mennesker. Vi har noget sammen«.
Anmeldt af Mathias Kryger.
Nykøbing Falster Revyen 2026. Instr.: Jeanne Boel. Revy
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Annette Heick er knivskarp som Pia Kjærsgaard.
»Annette Heick står for første gang på en revyscene i år, men hun opfører sig, som havde hun aldrig bestilt andet. Hun er intet mindre end fremragende som Pia Kjærsgaard, og hun laver en skarp Yvonne fra Olsen-banden. Og takket være hendes insisterende indsats undgik det afsluttende Keld Heick-potpourri at kamme over i det rørstrømske, selv om det er både ømt og fint«.
»Pointerne er fine og mange, men det er ’Det politiske modeshow’ af Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard, der løber med første akts satiriske fidusbamse, mens Dirch Passer-hyldesten ’Scener fra et liv’ – med tekst af Leif Maibom – varmer hjerterne med en lavmælt sødme, der også var komikerens kendemærke, når han lagde det råbende fra sig«.
Anmeldt af Henrik Palle.
’Proud’. Instr.: Karol Klementewicz. TV-serie
❤ ❤ ❤ ❤
Ignacy Liss spiller hovedrollen Filip i tv-serien 'Proud'.
»Første afsnit er ren rave. Inden for få minutter kan vi krydse følgende faktorer af: brintede krøller, veltrænede unge mænd, kokain, electronica, sex på toilettet, dark room, homoorgie. Man er helt forpustet allerede her. Filip er model, men har ikke disciplin til jobbet. Søsteren smider ham ud af sin lejlighed, hvor han bor hos hende og hendes baby. Og så dør hun«.
»’Proud’ ligner ingen anden homoserie – eller -film – jeg har set. Den skipper simpelthen straks frem til et konkret samfundsmæssigt problem, som ikke er diskrimination som sådan, men som alligevel i sin kerne er udtryk for det samme«.
Anmeldt af Michael Bo.
’Alting begynder med en sang’. Arbejdermuseet. Udstilling
❤ ❤ ❤ ❤
Arbejdersangbogens 100 års-jubilæum markeres med en udstilling på Arbejdermuseet.
»’Alting begynder med en sang’ er en udstilling, der får mig til at knytte næven og stemme i, når ’Internationale’ rammer højttaleren, og Trille synger ’Mors lange cykeltur’ fra 1976 om moderskabets ensomhed og det, der i dag omtales som mental load«.
»Med tiden har Arbejdersangbogen mistet flyvehøjde. Mens ’Højskolesangbogen’ er en bred folkelig succes, som faktisk indeholder en del af de samme sange, har den røde sangbog i dag mest et liv ved særlige lejligheder og på fagbevægelsens skoler og kongresser. Sangbogen ligner ren rød historie i en nutid, hvor ’gule fagforeninger’ samler flere og flere medlemmer, men den husker os på, at mange af de rettigheder og muligheder, vi tager for givet, er kommet i hus efter pres, forhandlinger og fællessang – med og uden tøj«.
Anmeldt af Niels Pedersen.
’Historien om halvanden time’. Saharu Nusaiba Kannanari. Roman
❤ ❤ ❤ ❤
Den indiske forfatter Saharu Nusaiba Kannanaris debutroman fra 2024 udkommer nu på dansk.
»De uhyggelige lynchninger dukker indimellem op i nyhederne fra Sydasien og ikke mindst Indien, hvor smartphone-tjenesten WhatsApp bliver brugt til at sprede rygter om forbrydelser eller amoralsk adfærd og skabe den ophidsede, voldsparate atmosfære. I ’Historien om halvanden time’ skildrer indiske Saharu Nusaiba Kannanari, hvad det er for omstændigheder, der kan føre til alt dette, og gør det med en roman om en landsby, hvor det har regnet i seks dage, da et rygte begynder at sprede sig fra mobil til mobil: 25-årige Burhan har en affære med den 15 år ældre Reyhana, hvis mand er på forretningsrejse«.
»At en debutant har skrevet hele den her komplekse og foruroligende fortælling frem, kalder på beundring. Ligesom romanen kalder på eftertanke. Og når landsbyens lærer et sted siger: »Der er noget rivende galt med folk i flok«, lyder det kun alt for sandt«.
Anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen.
’Du lever’. Koncept: Robert Hull. TV-serie
❤ ❤ ❤ ❤
Sam Worthington spiller juraprofessoren David Burroughs, som er fængslet for at have myrdet sin lille søn på brutal vis.
»Hovedpersonen er den livstidsdømte David Burroughs. Han sidder i fængsel for at have myrdet sin søn på mest modbydelige vis: Han tævede ham ihjel under et natligt angstanfald, selv om han til daglig var både juraprofessor og en kærlig far«.
»Det er en helt igennem hæsblæsende jagt-thriller, pakket med scener af den type, hvor hovedpersonerne lige akkurat når at sætte en stol i klemme i døren eller redde sig ind i en bil og forsvinde i al hast. På trods af massiv overvågning fra alskens teknologi og personel. Måske en kende overtroisk, som vi sagde i min skoletid i 1970’erne«.
Anmeldt af Henrik Palle.
Ara’Kai Pantry. Gammel Mønt 19, 1117 Kbh. K. Cafe
❤ ❤ ❤ ❤
Ara’Kai Pantry ligger i et lille kælderlokale på Gammel Mønt 19 i Indre By og er en forlængelse af Ara’Kai Beauty og Ara’Kai Practice ovenpå, hvor man kan få hudplejebehandlinger eller gå til yoga, pilates og lydbad.
»For sådan en som mig, der stadig glemmer sine d-vitaminer og jerntilskud, føles det som at tage sit liv ægte seriøst bare ved at træde ind ad døren. Det er stedet, hvor et måltid godt kan lyde lidt som en hudplejerutine. Smoothies med MCT-olie og marinekollagen, juices med kosttilskud, chia, kokos og urter, alt sammen under overskriften ’wellness from the inside out’«.
»Og så er der deres hjemmebagte cookies med miso (25 kr.). Jeg bliver skeptisk, når miso kommer i ting, der virkelig ikke behøver miso, bare fordi det er blevet trendy. Men her må jeg overgive mig. Det giver cookien dybde og balancerer sødmen fra tranebærrene og tahinen ret godt«.
Anmeldt af Nasra Jama.
Soleima. Highland-scenen, Heartland. Koncert
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Soleima med sit veloplagte band på Heartland.
»Teknisk set var det solskinsvejr. Men Soleima kom med et nærvær, man kunne mærke, da hun gik på scenen med sit veloplagte band. Det kom der en øm og stærk rockkoncert ud af«.
»På sit andet danske album, ’Hærværk/Mesterværk’ fra 2025, synger hun om alle de sindssyge ting, der sker med ens liv, når man sætter børn i verden. Om varmen, hverdagen og nærværet. Men også om trætheden, ansvarets tyngde og længslen efter alt det, man pludselig ikke kan længere. Og det var med dén intense energi, hun indtog Heartland lørdag eftermiddag«.
Anmeldt af Pernille Jensen.