Kære læser,
Lagde du også mærke til hende?
Den 18-årige kvinde fra Fanø, der stjal billedet til Prins Christians gallafødselsdag for nylig?
Clara Mathilde Nedergaard Drikkjær ankom til taflet i sin egnsdragt, hvilket man sandelig ikke er vant til at se på Christiansborg Slots fine gulve.
»Det var sejt. Hun skilte sig ud, men hun bar den med stolthed. Det så fantastisk ud«, jublede designer Jesper Høvring i B.T.
Clara Mathilde Nedergaard Drikkjær og Alfred Stoye repræsenterede Fanø til slotsfesten
At fannikker er gjort af noget særligt, har en anden designer, Nicholas Nybro også øje for.
Én ting er, at man bliver blæst bagover af vinden, naturen og de uendelige strande, når man besøger øen.
Men de fastboende kan altså også noget. Også dem, der ikke hedder Johnny Madsen.
De står op, før fanden får sko på, og de kan få alt til at fremstå så lækkert og planlagt, at man føler sig hensat til et disneyunivers.
Og så dyrker de deres klassiske folkedragt som få andre i landet.
Det mener Nicholas Nybro, og det har han nu valgt at hylde på sin udstilling ’Stolt’ med sin helt egen Fanø-folkedragt.
Den bliver pustet op hvert 10. minut på udstillingen, og det larmer og brager så meget, at alle gæster løber hen for at kigge.
Pludselig står man foran et monster i dybe blå, bordeaux, grønne og røde kulører, der truer med at sprænge sig selv i luften.
Den blæser sig op og bliver mere og mere indtagende, lige indtil luften igen siver ud, og den nærmer sig en karklud:
Sådan ser Fanø-dragten ud
Udstillingen er vores anmelder temmelig pjattet med. Andre anmeldere er pjattede med andre ting.
Faktisk har de uddelt de maksimale 6 hjerter hele fire gange inden for få dage. Vanvid!
Lad os tage en rundtur omkring det hele, skal vi ikke?
Velkommen til.
Nicholas Nybro. Foto: Thomas Cato.
’Stolt - en moderne fortælling om folkedragter’, Designmuseum Danmark (Design)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Designeren Nicholas Nybro kender vi især for den opsigtsvækkende blodrøde kjole, han designede til Ghita Nørby ved dronningens kulturbal i 2016.
Det var den, der blev sammenlignet med en moderkage og kastede en dødstrussel af sig mod designeren.
Så dramatisk går det næppe denne gang, hvor han er aktuel på Designmuseum Danmark med 21 moderne, danske folkedragter.
Nybro har rejst rundt i landet og kigget på allerede eksisterende folkedragter og egnsskikke, og så har han genfortolket dragten som begreb.
Fanø-dragten er allerede beskrevet. Men her er også en dragt til Herning, hvor man - ifølge designeren - er besat af bannere og firmalogoer, hvorfor den uldjyske folkedragt ligner en blanding mellem et overdimensioneret flag og en skjorte:
Hernings nye folkedragt
Vi finder også dragter til Aalborg, Randers, Tisvilde, Nykøbing Falster, Amager, Nørrebro, Christiania med flere.
Nicholas Nybro er ikke bare en ferm designer, han er også en god historiefortæller.
På små film fortæller han om sine rejser rundt i landet, om de historier, han samlede ind, og ikke mindst hvorfor hans folkedragter ser ud, som de gør.
»Det larmer, der er musik, der er stoffer og tempo og en strøm af stemmer, men det er så cool«, lyder det fra anmelder Lars Hedebo Olsen, der giver 6 hjerter til folkedragterne.
Vores klassiske musikredaktør Thomas Michelsen er for tiden på forsinket efterårsferie.
Det ved jeg, fordi han ikke er her.
Og fordi jeg har læst det i hans nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede abonnerer på det, vil jeg anbefale dig at gøre det via dette link.
Men inden han tog sin gode tværfløjte og smuttede, nåede han at aflevere to veloplagte anmeldelser.
Dem ser vi på her:
Jens Søndergaard og Sofie Elkjær Jensen som Onegin og Tatjana
Tjajkovskij: ’Eugen Onegin’, iscenesættelse: Laurent Pelly, Operaen (Opera)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Først skal vi en tur i Operaen, hvor Tjajkovskijs’Eugen Onegin’ spiller frem til midten af november.
Det er den bedste iscenesættelse af mesteroperaen, som anmelderen har set, simpelthen.
Og han har immervæk set nogle stykker gennem årene. I London, Salzburg, Malmø, København og andre steder.
Emnet er stor, tragisk forelskelse og skæbnen, der altid knuser lykken.
Sopranen Sofie Elkjær Jensen i hovedrollen som den unge Tatjana er fremragende.
Jens Søndergaard er en erfaren Onegin, og i det lyriske parti som Lenskij debuterer den unge tenor Jacob Skov Andersen med international klasse.
Forestillingen er i hænderne på Det Kongelige Kapels nye franske chefdirigent, Marie Jacquot.
Og under hende skaber musikerne perfekt samspil med sangerne på scenen.
»Det virker småligt at give mindre end 6 hjerter«, vurderer Thomas Michelsen. Hermed gjort.
Hvert stykke på 'Dark Radiance' fokuserer med stram begrænsning på stort set en enkelt slags slagtøj.
Ying-Hsueh Chen: ’Dark Radiance’ (Klassisk album)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Hun er fra Taiwan, vokset op i USA, uddannet ved Juilliard School i New York og bosiddende i Danmark.
Ying-Hsueh Chen hedder hun, og hun modtog de klassiske anmelderes kunstnerpris i år:
»Det er et kæmpetalent, vi i al ubemærkethed har gående her i Danmark, og med ’Dark Radiance’ fortjener hun et internationalt gennembrud, der kan høres over flere kontinenter«, mener Thomas Michelsen.
Hans dom: 6 hjerter.
Ying-Hsueh Chen spiller på alle klassiske slagtøjsspilleres yndlingsinstrument, den store træxylofon marimba.
Og hun bringer lyden af instrumentet helt nye steder hen:
»Dette er musik skabt af en kompromisløs elitemusiker. En shaman optaget af traditionelle musiktraditioner. Men også af vestlige avantgardekomponister«.
Der er releasekoncert for albummet i Koncertkirken på Nørrebro søndag.
Anne Carson er canadisk forfatter, digter og performancekunstner
Anne Carson: ’Albertine-øvelsen’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Proust, støn, skal vi nu til det igen?
Ja, det skal vi. Marcel Proust bliver man aldrig færdig med, og nu er den ultimative følgesvend til hovedværket ’På sporet af den tabte tid’ landet i din lokale boglade.
Bogen ’Albertine-øvelsen’ af canadiske Anne Carson handler om Prousts besættelsesagtige forelskelse i Albertine, der nævnes intet mindre end 2.363 gange i hans værk.
Anne Carsons bog er en forunderlig hybrid mellem digt, essay og litteraturkritik. Bogen består af bittesmå, skarpe betragtninger og en række ’øvelser’.
Anmelder Bjørn Bredal jubler og giver 6 hjerter:
»Det er den sjoveste og mest begavede introduktion til Marcel Proust og hans romanværk, jeg kender. Anne Carson skærer knivskarpt ind til det erotiske kernestof i ’På sporet’. Men laver man hendes 59 øvelser, kommer man rundt i stort set samtlige centrale temaer hos Proust«.
Så hvis du er Proust-fan, er det bare at købe en madeleinekage og kaste sig ud i en omgang litterær workout.
Men med al respekt for Proust, må det nok konstateres, at to andre bøger er løbet med dagsordnen i denne uge.
Den ene handler om Britney Spears. Den anden handler om en dansk showbisse.
Britney Spears tegner er lidet flatterende billede af ekskæresten Justin Timberlake i bogen
Britney Spears: ’Min egen stemme’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤
Den længe ventede erindringsbog fra Britney Spears udkom i tirsdags.
Den rummer beretninger om utroskab, abort, depressioner og gennembetændte familieforhold, og så løfter popstjernen sløret for, hvorfor hun gik amok og kronragede sig selv for 16 år siden.
Bogen, der på engelsk hedder ’The Woman in Me’, er blevet vel modtaget af anmelderne på toneangivende aviser.
Blandt andet kalder den britiske avis The Telegraph bogen for ’den sygeste fortælling inden for moderne pop’.
The Guardians anmelder mener, den fortjener at blive læst som ’en advarselsfortælling’, og Los Angeles Times kalder den ’en gotisk gyserhistorie’.
Politikens Eva Eistrup er også positivt stemt, selv om Spears-universet ikke ligefrem er behageligt at befinde sig i:
»For hvert skridt i Spears’ liv – for hvert blad, man vender i bogen – har man følelsen af at befinde sig i et badekar, der langsomt bliver tømt. Tømt for glæde, for energi, for tiltro til verden«, skriver anmelderen.
Stærkest i bogen er beskrivelsen af Britney Spears’ alkoholiserede far, der holdt hende i et iskoldt greb under formynderskabets glaskuppel i 13 år.
»Truslen om, at hun kan miste børnene, er en evig følgesvend. Uanset hvor meget hun slankede sig, sagde hendes far, at hun var fed. Al lyst forlod hende. Hun beskriver sig selv som en barnliggjort robot. Det er svært ikke at blive berørt af den sjælelige død, som Spears levende opruller«, mener Eva Eistrup og giver 4 hjerter.
Morten Messerschmidt er altid i kontrol
Anne Sofie Kragh: ’Showbiz. I hælene på Morten Messerschmidt’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
For Morten Messerschmidt handler politik ikke alene om politik. Det handler lige så meget om: showbiz!
Det er ikke noget, jeg siger. Det gør han selv.
Så titlen på den nye bog om Dansk Folkepartis formand kunne ikke være mere velvalgt: ’Showbiz – i hælene på Morten Messerschmidt’.
»Med denne bog har forfatter og journalist Anne Sofie Kragh leveret det mest åbne og ægte portræt, der til dato er skrevet om en mand, der selv erkender, at han aldrig er helt åben eller ægte over for nogen som helst«, skriver chefredaktør Christian Jensen i sin 5-hjertede anmeldelse af bogen.
I ’Showbiz’ følger vi Morten Messerschmidt fra en opvækst i en lavere socialklasse i Frederikssund til partiformand og dans hos dronningen.
Fra campinghabit til britisk landadel med tern. Fra skydetelt på Bakken til Verdi i Operaen.
Fra ateist til troende kirkegænger. Fra liberal til nationalkonservativ. Fra svindelanklaget til frikendt.
I bogen fortæller kæresten Dot Wessman om, hvordan Messerschmidt forvandler sig, hæver det ene øjenbryn og forandrer sit ansigtsudtryk, når pressen er til stede.
»Han er en virkelig god iscenesætter, der er ikke meget, der er tilfældigt«, siger hun.
Morten Messerschmidt fortæller åbent i bogen, hvordan han har udviklet det helt perfekte smil:
»Når jeg smiler, kniber jeg mit venstre øje en lille bitte smule sammen. Det giver sådan en nerve, et intenst blik, som virker godt på billeder, så behøver jeg ikke at bruge smilet så meget«.
Emma Sehested Høegs debut-ep er en delikat eftermiddagsforestilling fuld af teatralske positurer og veludførte stiløvelser
15 aktuelle danske album
Nøj, hvor udkommer der mange vildt gode danske plader for tiden. Og så nogle ret dårlige.
Anmelderne Pernille Jensen, Kim Skotte og Simon Lund har lyttet til 15 nye udgivelser, lagt hånden på kogepladen og brændt sig.
For nemheds skyld er alle anmeldelser samlet i én artikel. Vurderingerne spænder fra 2 til 5 hjerter.
Og da jeg gerne vil have, at du ved præcis, hvad du klikker på, kan du se listen over de anmeldte plader her:
- Terminalist: The Crisis as Condition
- Nøx: Pynt
- Suspekt: Ancient Aliens
- Nikolaj Nørlund: Alle søstrene
- When Saints Go Machine: Rosy
- Oh Land: Loop Soup
- Blikfang: Vær dig selv
- Ussel: Engle og blaa maerker
- Ju Kaia: All of Me But Not Even Close
- Marie Fjeldsted: Keep It Alive
- Courtesy: Fra eufori
- Emma Sehested Høeg: Dame Dearest (Pilot)
- Giift: Conditions
- First Flush: Årene
- Hjalte Ross: Less
Ensemblet er samlet. Gæt selv, hvem der kører Tesla, og hvem der kører varevogn.
’Hygge’, instr.: Dagur Kári (Biograffilm)
❤ ❤ ❤
Kan dine sms-beskeder og mails tåle at blive læst højt til et middagsselskab?
Og kan alle dine indkomne opkald tåle at blive sat på medhør i samme omgang?
Jeg ville nok personligt foretrække en anden selskabsleg, men som filmisk idé er det da meget skægt.
Det synes alverdens filmskabere åbenbart også. For plottet er hentet fra den italienske film ’Perfect Strangers’ fra 2016, som siden er blevet genindspillet 24 gange!
Nu er den danske version landet i biograferne, ’Hygge’ hedder den, og ifølge anmelder Kim Skotte kunne det hele have været meget værre, men sandelig også uendeligt meget bedre.
3 hjerter kan det blive til.
I ’Hygge’ er vi til gilde hos en fordrukken it-millardær (Joachim Fjelstrup) og hans frustrede psykologkone (Sofie Torp).
Deres gæster er den kiksede lillebror (Jesper Groth), hans unge, selskabslegsinitiativtagende kæreste (Andrea Heick Gadeberg), den utro svigerinde (Olivia Joof Lewerissa) og bøsseparret (Nicolai Jørgesen og Thue Ersted Rasmussen), hvis ’åbne forhold’ er noget mere åbent for den ene part.
»Scenen er sat til alskens pinagtig satire om danskens forhold til sex, selvfedme, forbrugerisme og social frihåndsklatring. Det er sjovt uden at være lårklaskende og smågiftigt uden at være rigtigt nederdrægtigt«, skriver Kim Skotte.
Den gode nyhed er, at hvis den danske version ikke falder i din smag, så kan du jo prøve den tyske, den franske, den kinesiske, den aserbajdsjanske ...
Jens Henrik Jensen har skrevet serien om den danske Rambo og jægerkorpsveteran Niels Oxen
Ugens mest læste anmeldelse
Som traditionen byder, vil jeg til slut afsløre den anmeldelse, der er blevet klikket mest på i ugens løb.
Her er tale om Jens Henrik Jensens sjette bind i den populære ’Oxen’-serie. Den hedder ’Pilgrim’ og er af Bo Tao Michäelis bedømt til 4 hjerter.
I bogen er den hårdt prøvede jægersoldat Niels Oxen hårdt tynget af fortiden og søger derfor væk for at vandre og lade tankerne få ro. Men PET er altså ikke sådan at få fred fra.
Men hov, er der ikke også noget med en ’Oxen’ på TV 2?
Jo, det er da i grunden rigtigt. TV 2-serien, der er baseret på første bind i Jensens serie, ’De hængte hunde’, havde premiere i weekenden.
Den har vi naturligvis også anmeldt.
Henrik Palle er svært begejstret for skuespilspræstationerne fra især Jacob Lohmann, Josephine Park, Birgitte Hjort Sørensen og Ellen Hillingsø.
»Det hele er slet ikke så tosset af en dansk krimi-tv-serie at være«, konstaterer anmelderen og giver 4 hjerter.
Læs anmeldelsen af tv-serien her
Nu vil jeg okse videre i teksten.
Tak fordi du læste med og god weekend.
Mange hilsner
Tommy