Kære læser
Velkommen til et nyhedsbrev, der ud over usædvanlig sommervarme skal handle om den mad, vi ikke spiser.
Nye tal afslører »virkeligt voldsomt« madspild
429.000 tons fødevarer går tabt, inden de nogensinde når ud i butikkerne. Det fremgår af en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, som for første gang dokumenterer, at ikke blot de danske husholdninger og butikker har et stort madspild. Det gælder også landbruget og industrien. Det samlede madspild, inklusive i supermarkeder og hos forbrugere, udgør 814.000 tons. Kunne vi helt fjerne det, ville vi spare atmosfæren for to millioner tons CO2, hvilket svarer til en tiendedel af det danske klimamål i 2030.
»Det er en kæmpestor klimapåvirkning, som vi er nødt til at gøre noget ved«, siger professor Thomas Fuergaard Astrup fra DTU Miljø.
- Svedskjoldet minister: Fødevareminister Rasmus Prehn får svedskjolder på ryggen af det store madspild. Han kalder madspildet »virkeligt voldsomt« og vil gerne halvere det, men tør endnu ikke love, om det er realistisk.
- Firmaer vil halvere madspild: Arla er mellem de virksomheder, som allerede nu lover et halveret spild. Alligevel finder det største spild sted på mejerierne, hovedsageligt som valle fra produktionen af ost.
- Skævt og grimt: En stor del af madspildet skyldes, at ingen vil købe grimme eller skæve fødevarer. Eller rettere: Sådan plejede det at være. For nu har flere firmaer succes med at sælge blandt andet grimme oste og forårsruller.
- Politiken mener: På lederplads argumenterer mine kolleger for, at den mest oplagte måde at bekæmpe madspild er med en CO2-afgift.
Varmerekorder på stribe højt mod nord
Sidste år var det Sibirien. Denne sommer er både Canada og Lapland ramt af temperaturer, der snarere hører ækvator end polarcirklen til. 49,6 grader blev der målt i den canadiske landsby Lytton, inden den gik op i røg en pludseligt opstået skovbrand. Og i denne uge har de finske og norske dele af Lapland døjet med temperaturer på knap 35 grader med store konsekvenser for dyrelivet til følge.
Og ja, de to varmerekorder hænger sammen på den måde, at de begge skyldes jetstrømmen er så svækket, at den bugter sig. Dermed bliver den nordligste egne ikke holdt i et koldt jerngreb. Risikoen for svækket jetstrøm øges mange gange på grund af klimaforandringer. Min kollega Adam Hannestad forklarer tegnene på, at verdens vejr går grassat.
Problemer med luftforurening? Så beder miljøministeren gerne EU om en undtagelse
Sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov er Danmarks næststørste private udledere af CO2. Regeringen har i forvejen fået kritik for at anlægge en gasledning til de to fabrikker. Den er dog først klar i 2024, og indtil da har fabrikken i Nakskov et problem med at leve op til grænseværdierne for sundhedsskadelige stoffer i røgen fra fyringen med kul og svær brændselsolie. Derfor skrev miljøminister Lea Wermelin sidste år et brev til EU-Kommissionen for at forhøre som om muligheden for dispensation fra kravene, til stor fortrydelse for flere kritikere.
»Jeg fik en prop, da jeg så det«, siger SF’s EU-parlamentsmedlem Margrete Auken.
»Det hører ingen steder hjemme. Vi er i Danmark, ikke på Sicilien«, siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Ministeren selv ser ingen problemer med sit brev.
Jeg har lagt yderligere en håndfuld artikler længere nede i nyhedsbrevet, som nu går på sommerpause. Hvis redaktionens plan holder, er vi tilbage i din indbakke 5. august.