0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claes Bech-Poulsen
Foto: Claes Bech-Poulsen
Nyhedsbrev - Politiken Mad

Verdens bedste kyllingesalat

Et hemmeligt frikadelletrick - grøn omelet - sprød efterårssalat

Nyhedsbrev - Politiken Mad

Kære læser

En af de retter, der oftest er på bordet en tilfældig hverdag rundt omkring i de danske hjem er kylling med kartofler og salat. Kyllingen har på få generationer bevæget sig fra at være en fest– og forårsspise til at være hverdagsmad. Produktionen af industrikyllingen har gjort den billig og tilgængelig hele året, men med store konsekvenser for dyrevelfærden.

Derfor er der god grund til at vælge kylling med omhu. Ikke kun på grund af produktionsforholdene, men også på grund af smagen. Når det er på plads, er der ufatteligt mange muligheder med kylling. Både til hverdag og fest.

Claes Bech-Poulsen
Foto: Claes Bech-Poulsen

Kok Thomas Herman har skrevet en hel bog om kylling. Nemlig ’Kylling & kogekunst’, hvor han deler sin glæde for den populære fugl.

Jeg har fået lov at dele nogle opskrifter, hvor vi holder os i det klassiske danske køkken med sprængt kylling i peberrodssovs og som Thomas Herman selv skriver ’verdens bedste kyllingesalat’. Det er ikke ligefrem opskrifter du kan lave på 30 minutter, men til gengæld får du stor smag på tallerkenen.

Claes Bech-Poulsen
Foto: Claes Bech-Poulsen

Jeg glæder mig selv til at lave hans efterårskylling - à la forloren hare, hvor det er hakket kyllingekød, der bliver lavet som en slags farsbrød.

Det hakkede kyllingekød kan også indgå i en anden hverdagsret, nemlig frikadeller, hvor Thomas Hermans deler et hemmeligt trick til at få dellerne perfekte.

En hel kylling kan ofte udnyttes til flere måltider - faktisk kan det blive op til fem måltider, hvis du følger denne madplan.

Men hvad kom egentligt først? Hønen eller ægget? Det er et af livets store spørgsmål, men lige meget hvad, har jeg forenet begge dele i denne grønne omelet med hytteostdressing og kylling, der både kan gå til en sen morgenmad eller til en god weekendfrokost.

Rikke Westersen
Foto: Rikke Westersen

Oven på alt det kylling, trænger jeg til en frisk salat. De seneste uger har min favorit været rucola, blød gedeost, valnødder og figner. Kombinationen af den bitre rucola er nemlig altid god med noget sødt frugt. Slut derfor ugen af med Louisa Lorangs rucolasalat med pærer og gryère, der forener det sprøde, bitre, søde og sprøde på bedste vis.

God fornøjelse i køkkenet og tak for at du læser med!



Mandag


Tirsdag


Onsdag


Torsdag


Fredag


Lørdag


Søndag


Politiken Mad

Politiken Mad hjælper dig med inspiration til maden hele ugen igennem. Hver søndag får du syv udvalgte opskrifter, så du har en madplan til hele ugen.

Udsendes hver søndag.