En epoke er – måske – slut. Danish International Adoption, DIA, lukkede og slukkede som det sidste transnationale danske adoptionsbureau i januar. Det skete, efter at regeringen havde suspenderet deres arbejde, mens det blev undersøgt for fejl.
Men beslutningen genåbner også større spørgsmål: Hvorfor blev transnational adoption så stort i Danmark? For hvis skyld fandt den sted? Og hvorfor har myndighederne haft så svært ved at få styr på den?
»Allerede tilbage i 1960’erne fandt myndighederne mange ting, der var problematiske ved den måde, børn blev fundet i udlandet og bragt til adoption i Danmark på, fortæller historiker Kasper Eriksen i ugens afsnit af ’Den levende’. Han forsvarer snart sin ph.d. om adoptionens historie i Danmark. Og den historie handler lige fra starten om magtesløshed hos myndighederne over for danskere, der på egen hånd går igang med at adoptere, blandt andet ved på egen hånd at tage til Tyskland og hente tysk-afroamerikanske børn til Danmark.
»Der er den her følelse af, at myndighederne ikke rigtig har muligheder for at foregribe ind konsekvent i forhold til ulovlig adoptionsformidling«, fortæller Kasper Eriksen.
Adoptionerne er i høj grad drevet af de danske familiers behov, fortæller han. »Der er markedsmekanismer i spil her. Det handler om udbud og efterspørgsel«. Men en række ideologier spiller også ind - ikke mindst hos foregangskvinden Tytte Botfeldt, der efter Kasper Eriksens vurdering formidler mellem 1500 og 3000 adoptioner i 1950’erne og 60’erne – blandt andet ud fra en tanke om, at børnene ellers vil gå til spilde.
»Det er en genbrugstanke om, at de her børn alligevel ender deres liv i tredjeverdens-lande under kummerlige forhold«, fortæller Kasper Eriksen om Tytte Botfeldts argumentation. »Der er en oprigtig tro på, at man gør det for en god sag«.
Eva Eistrup og Lotte Folke taler om det racesyn, der afspejler sig i adoptionskulturen gennem årtierne. Og om de danske adoptioner fra Grønland uden forældrenes fulde viden eller samtykke, som også begyndte i 1950’erne, og som i de senere år er blevet sat på dagsordenen af blandt andet den adopterede Margrete Johansen. Hun har blandt andet fortalt sin historie i Information. Også i Politiken har en lang række adopterede og adoptanter på det seneste taget ordet. Links til nogle af indlæggene i faktaboksen.
