Karen Holmgaard er 19 år, udtaget til landsholdet og spiller for topklubben Fortuna Hjørring i den bedste danske fodboldliga for kvinder. Selv om det unge talent umiddelbart lyder til at være på vej mod en lovende professionel fodboldkarriere, tør hun endnu ikke tro på, at hun kommer til at leve af at spille fodbold. Og slet ikke i Danmark.
Havde hun været mand, havde hun givetvis været selvskrevet. Derfor ved hun godt, at hun må kigge mod udlandet, hvis hun for alvor vil være professionel.
»Mange steder satser man mere på fodbold for kvinder, end man gør her i Danmark. Hvis jeg får tilbuddet, vil jeg sige ja. Det kunne være fedt at prøve at spille i en liga i et land, som vægter kvindefodbold højere«, siger hun.
Men måske er det et spørgsmål om tid. I et forsøg på i fremtiden at kunne tilbyde talenter som Karen Holmgaard en professionel karriere inden for landets grænser, besluttede DBU i november, at Danmark skal have en ny og bedre national liga. Målet blev præsenteret med det, forbundet kalder Den Ny Kvindeliga, og lyder, at ligaen skal være den bedste i landet for holdsport for kvinder. Samtidig skal den være blandt de seks bedste af sin slags i Europa.
Ønsket kommer, fordi DBU vil udnytte det »momentum«, som landsholdet skabte, da det i 2017 vandt sølv ved EM, lyder det fra forbundet, som smider 11 millioner kroner i projektet. Penge, som blandt andet skal hjælpe klubberne på vej med markedsføring og med at tiltrække sponsorer.
Kommission vil have DBU til at styrke breddenSiden vil nogen måske sige, at momentummet er blegnet en smule, efter at Danmark missede kvalifikationen til det kommende VM i Frankrig. Men DBU vil have mere end 500 tilskuere per kamp, en liga-sponsoraftale på seks millioner kroner og driftsbudget for de enkelte hold på fem millioner kroner om året inden for de næste fem år. Ambitionerne er meget høje, lyder det fra flere sider. Selv siger Mette Bach Kjær, formand for styregruppen bag planerne og medlem af DBU’s bestyrelse, at det er realistisk.
»Når du laver strategi, er du nødt til at drømme stort«, lyder det fra hende.
»Hånden på hjertet, så synes jeg ikke, at det her virker urealistisk, hvis man kigger på, hvor meget kvindefodbolden i Danmark allerede har rykket sig. Hvis ikke vi troede på det, ville vi ikke gøre det«, siger Mette Bach Kjær, som også sidder i Uefas Women’s Football Committee og selv er tidligere fodboldspiller.
Visionen om en ny og bedre liga er ønsket om, at ligafodbold for kvinder skal være mere kendt og anerkendt i Danmark. Folk skal bruge deres søndag eftermiddag på stadion eller på at se kvindefodbold i tv’et, forklarer hun.
159 tilskuere
Sådan er det ikke i dag. I sidste sæson lå det gennemsnitlige tilskuertal i den nuværende 3F-ligas grundspil ifølge DBU på 159 tilskuere, mens 254 tilskuere i gennemsnit dukkede op til medaljeslutspilsopgørene. Kun den sidste afgørende kamp blev vist på tv, mens resten af kampene kunne streames i det, forbundet selv kalder »svingende kvalitet«.
På samme tid spirer mange andre af Europas kvindeligaer. Klubber, som er store på herresiden, FC Barcelona, Paris Saint-Germain og Manchester City, tiltrækker nogle af verdens bedste spillere. Netop det kalder på, at Danmark følger trop, hvis ikke vi vil sakke bagud, understreger Mette Bach Kjær med henvisning til, at en bedre liga forhåbentligt vil sprede ringe i vandet og give resultater på landsholdsniveau.
Superligaklubber advarer: »Tvang er ikke ligestilling. Det skader vores økonomi og hjælper ikke kvinderne«»Vores liga har ikke stået stille. Vi har gjort store fremskridt i løbet af de seneste seks-otte år, men vi kan konstatere, at det i resten af Europa går endnu stærkere. Vi lever en anonym tilværelse i forhold til, hvor stor en sport fodbold er i Danmark«, siger Mette Bach Kjær.
Kigger man mod Sverige, overværes de største kampe ifølge DBU af mere end 4.000 tilskuere, mens den engelske pokalfinale trak over 45.000 mennesker til Wembley Stadium. Der er altså lang vej igen, hvis de danske hold skal kunne matche det.
Ifølge Mette Bach Kjær starter det træk med flere tilskuere.
»Vi diskuterer, hvad der kommer først – hønen eller ægget. Min personlige mening er, at vi skal starte med at bygge op indefra. Hvis vi får nogle flere tilskuere, bliver det alt andet lige nemmere at få medierne til at interessere sig for at vise kampene«, siger hun.
Det skal sikres med en bedre stadionoplevelse, forklarer hun. Hvis danskerne skal på stadion, skal der være noget at møde op til.
Mette Bach Kjær kommer med et eksempel. For nyligt var hun selv til en kamp med sin datter. Den eneste mulighed for at få noget at spise, var en obligatorisk stadionmedister - ikke just noget, der faldt i datterens smag.
»Det var en aha-oplevelse for mig. For hvis det er piger på hendes alder vi gerne vil have til at komme til fodbold, så skal vi overveje, hvad vi serverer«, siger Mette Bach Kjær.
Som et led i at trække folk til, har DBU fået forstærkning af Uefa, som skal være med til at udarbejde markedsføringsstrategier for den enkelte klub. En hjælp, der ifølge Mette Bach Kjær er meget værd. Derudover er en del af planen, at ligaens hold skal arbejde sammen om at få mere ud af de kommercielle rettigheder, så klubberne for eksempel ikke står alene om at tiltrække en trøjesponsor.
Kommerciel værdi
Rationalet bag ønsket om flere tilskuere på station er, at de skal sikre den opmærksomhed, som senere skal give sponsor- og tv-aftaler. Medier og virksomheder skal smide penge i den nye kvindefodboldliga, fordi det på sigt kan blive en god forretning, siger Mette Bach Kjær med henvisning til, at det er lykkedes uden for Danmark.
»Alle forretninger starter et sted. Når man ikke er startet med kvindeligafodbold endnu, er det, fordi man ikke tror på, at der er et forretningspotentiale. Så er mit retoriske spørgsmål: Hvorfor kan det lade sig gøre i udlandet?«, spørger hun.
Målet er, at den nye kvindeliga skal have en hovedsponsor og minimum to yderligere hovedpartnere, som tilsammen smider seks millioner kroner i kassen. Og det er ikke umiddelbart urealistisk, vurderer Simon Bastiansen, som er sponsorrådgiver hos reklamebureauet Mktg.
»Jeg tror, et sponsorat er seks millioner kroner værd. Kvindefodbolden leder efter en partner, som kan banke et kendskab til sporten op«, siger han.
Hvis man derimod kigger på den enkelte klub, som ifølge DBU’s mål skal sikre ligaholdet et driftsbudget på 5 millioner kroner, er »der et stykke vej igen«, lyder det fra sponsorrådgiveren.
»Landsholdet har været med til at løfte interessen, men derfra til at føre en direkte linje ned i klubberne og sikre samme eufori, er der et stykke vej«, siger han.
Lignende melding kommer fra Kenneth Cortsen, som forsker i sportsøkonomi ved University College Nordjylland og samtidig træner AaB’s 1. divisions kvindehold.
»Vi har ikke set en tendens i Danmark, der viser, at kvindeligaen kan have en bæredygtig klubøkonomi. Det virker urealistisk, synes jeg«, siger han og fortsætter:
»Hvis man skal køre med et omkostningsbudget på fem millioner kroner, tror jeg ikke, der er mange, der synes, det er sjovt ret længe. Klubberne ønsker vel heller ikke at sætte deres økonomi over styr«, siger han.
Men der er tale om mål, ikke krav, forklarer Kim Kjærhus, som er formand for Kvindedivisionsforeningen. De klubber, som ikke kan leve op til for eksempel driftsbudgettet, vil kunne spille med i den nye liga alligevel. Generelt er klubberne dog positivt indstillede over for forandring.
»Men klubberne vil gerne have mere hjælp. Vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi får skaffet en langt bedre økonomi i klubberne. Det skal de selv være med til. Men det skal selvfølgelig ske i samarbejde mellem Kvindedivisionsforeningen og DBU«, siger han.
Håndboldkvinderne var dominerende
Ifølge Kenneth Cortsen er de største indtægtskilder på herresiden europæisk deltagelse, transferindtægter og medieaftaler. Intet af det er for alvor til stede på kvindesiden. Det betyder, at der er et begrænset markedsgrundlag for kvindefodbold i Danmark.
»Det vigtigste er at få skabt interessen«, siger han.
Den kan komme med tv-dækning. Derfor er DBU’s mål for den nye kvindeliga en formaliseret tv-aftale med livetransmission af sæsonens største kampe.
Fra Frederik Lauesen, sportschef på TV2, lyder det, at der er »perspektiv« i at vise en stærk kvindeliga på tv, men ifølge ham er det et dyrt produkt at producere. Han understreger dog, at produktet ikke nødvendigvis er dårligt, som det er i dag.
»For os vil det være en for stor investering lige nu, men vi er interesserede i at lave noget på de større ting. Syv til ti kampe i en sæson er ikke urealistisk, tænker jeg. Men der bliver nødt til at være noget på spil. I forvejen har selv mændenes Superliga svært ved at trække seerne til tv’et«, siger han.
At den nye liga skal være den bedste kvindeliga i Danmark, betyder, at den skal være stærkere end håndboldligaen, som på samme måde voksede i efterskælvene af landsholdets succes. Her spiller de bedste hold i dag for mere end 1000 tilskuere, og tv-aftalen går tilbage til 90’erne.
»Håndboldligaen har et helt andet fundament, som er skabt gennem en del år. Det er en interessant parallel, men forskellen er, at kvindehåndboldens succes ikke var en enlig svale. Landsholdet vandt OL flere gange i streg. Det var det dominerende produkt«, siger Kenneth Cortsen.
Kvindefodbolden gik nogle skridt frem med EM-finalen og sølvmedaljen i Holland, men med en aflyst landskamp og en misset VM-kvalifikation er den også gået ét tilbage, forklarer forskeren.
»Klubfodbolden har svært ved at stå alene, for der skal være en relevans for at skabe et brand. Den er her ikke endnu«, siger Kenneth Cortsen.
Relevans eller ej, så spiller 19-årige Karen Holmgaard videre i 3F-ligaen. Til sommer bliver hun student, og så sætter hun et par år af til at give en professionel karriere et forsøg. Hun synes, at en ny, dansk kvindeliga lyder spændende, og kan godt se rationalet i, at hun som landsholdsspiller kan være med til at hjælpe interessen for ligaen på vej.
»Men de fleste stiller sig selv spørgsmålet: Hvor kan jeg blive den bedste fodboldspiller?«, siger hun.
Indtil svaret på spørgsmålet er Danmark, kan hun sagtens se sig selv spille i udlandet.
fortsæt med at læse
