Fakta
Mændene bag
Næppe havde den lyserøde Giro d’Italia-karavane i 2012 forladt dansk grund efter at have pisket en bragende jubelstemning i vejret ned gennem Jylland, før initiativtagerne til det dristige og succesrigt gennemførte projekt, Joachim Andersen og Alex Pedersen, indledte en tilsyneladende endnu mere uopnåelig stræben.
»Der findes faktisk et billede taget lige efter Giroen, hvor vi giver håndslag på, at vi nu går efter gult, så det er da fantastisk nu at stå her og kunne konstatere, at Tour de France starter i København fredag 2. juli 2021«, siger 52-årige Alex Pedersen i virvaret på Københavns Rådhus, hvor han og Joachim Andersen kunne se deres flyvske fantasifoster omsat til jordnær virkelighed.
»Faktisk var det på min fødselsdag i november, at jeg blev fuldstændig sikker på, at flere års hårdt arbejde nu ville føre til et positivt resultat, men hele tiden har vi jo skullet vente på det endelige tilsagn fra Frankrig, og det har vi så nu«.
Både Joachjm Andersen og Alex Pedersen har rødder i en af dansk cykelsports mest succesrige foreninger, Herning Cykle Klub, hvor førstnævnte i flere år var formand og bl.a. manden bag Grand Prix Midtbank, det jyske svar på Paris-Roubaix, mens Alex Pedersen i det midtjyske lagde grunden til en fornem aktiv karriere.
Fuglsang og Co. oplever gigantisk jubelfest med fornemme triumfer tre steder i verdenJuniorverdensmester i holdløb blev han i 1983 sammen med Rolf Sørensen, Søren Lilholt og Kim Olsen. I 1987 erobrede han bronze ved amatør-VM, hvilket udløste en professionel kontrakt med RMO. Siden fulgte to sæsoner hos spanske ONCE, men helbredet havde svært ved at leve op til kravene i det professionelle erhverv, og han vendte tilbage til amatørernes rækker, hvor han i 1994 blev den næstsidste verdensmester i den kategori.
Med i Danmarks første prof-hold
Alex Pedersen var i slutningen af 1990’erne med til at lancere Danmarks første professionelle firmahold, Team home-Jack&Jones, og op gennem 00’erne fandt han og Joachim Andersen så sammen i den målrettede satsning på at få Giro d’Italia til Danmark.
Med de højtflyvende ambitioner vel virkeliggjort rettedes blikket så mod Touren.
»Den allerførste forhindring, vi stødte på, var, at vi skulle overbevise Prudhomme om, at vi ikke bare var et par danske cykelidioter, som havde fået en fantasifuld ide«, erindrer Alex Pedersen.
En yderst tilfreds Christian Prudhomme fastslog nemlig, at han aldrig havde været til så fin en middag i en mulig værtsby, inden der overhovedet var skrevet kontrakt
»Senere, da vi kom nærmere realiteterne, var det så den logistiske udfordring med at bringe hele karavanen fra Danmark til fortsættelsen i Frankrig. Her udarbejdede vi flere forskellige scenarier, hvor det ned i de mindste enkeltheder var beskrevet, hvordan det kunne lade sig gøre eksempelvis at nå frem til Alperne i weekenden efter, der var kørt i Danmark – hvis det var det, Prudhomme ønskede.
Alex Pedersen og Joachim Andersen kunne dokumentere massiv opbakning fra de højeste hjemlige instanser, men ikke alle problemer var der bump på vejen. .
Fik en politisk mavepuster
»Vi fik lidt af en mavepuster i foråret 2015, da Helle Thorning Schmidt i maj udskrev valg. Det betød, at et planlagt besøg af Prudhomme måtte aflyses. Jeg kunne mærke, at det bestemt ikke faldt i franskmandens smag«, fortæller Alex Pedersen.
»Det gode forhold blev imidlertid genoprettet, og da Prudhomme i efteråret 2015 bl. a. havde besøgt statsministeren på Marienborg, fik vi på en sjov måde en hentydning til, at vi måske var på rette spor. En yderst tilfreds Christian Prudhomme fastslog nemlig, at han aldrig havde været til så fin en middag i en mulig værtsby, inden der overhovedet var skrevet kontrakt«.
Tourens bjergkonge kører Froome over en halv time bagud og knækker alle de colombianske klatrereDanmarks officielle bud på Tour-starten blev afgivet i juni 2016, og torsdag morgen satte Prudhomme sit navn på kontrakten.
»Nu gælder det udformningen af ruten, og her har vi store krav at leve op til«, understreger Alex Pedersen.
»Således har vi måttet droppe Odense som målby, fordi Christian Prudhomme har krævet, at finalen på 2. etape skal ligge i Nyborg, lige efter at rytterne har været udsat for sidevinden på broen«.
fortsæt med at læse
København får ekstraregning for Tour de France, men Frank Jensen ved ikke, hvor stor den bliver
-
10 citater om det danske Tour-eventyr: Jellingestenene, Michelin-stjernerne, Orange Scene og en skuffet fynsk borgmester
-
Bjarne Riis vil med til Tour de France, og skulle det glippe, går han nok ud i vejkanten og kigger på
-
Tour de France præsenteret i København: »Det er mødet mellem verdens største cykelløb og verdens største cykelby«


























