To af fodboldhistoriens mest berømte mål faldt inden for fem minutter af samme VM-kvartfinale i 1986. De blev scoret af samme mand – argentinske Diego Armando Maradona eller ’El Pibe de Oro’, den gyldne dreng, som han blev kaldt.
Og de illustrerede to sider af samme sjæl:
Den dæmoniske side, der gjorde det så svært for ham at håndtere trangen til kokain, alkohol og mad – og førte til et alt for tidligt VM-farvel i 1994, efter at han var blevet taget for doping.
Og den guddommelige side, der tryllebandt fans verden over, gav romantikerne tårer i øjnene, fik folk til at kalde ham alle tiders største fodboldgeni og gjorde spillets førsteelskere vantro, fordi de dårligt kunne tro, hvordan han evnede alt det med en bold for fødderne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
