0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Politikens VM-historie kapitel 1 (1930-1934): Den lange sørejse og Mussolinis svenske dommervalg

Fra fascisthilsen til Guds hånd. Roald Als tegner og Jeppe Laursen Brock fortæller i 11 kapitler fodboldens VM-historie.

FOR ABONNENTER

Det tager godt to uger at sejle med dampskib fra Genova til Montevideo. Det var den rejse, en flok fodboldspillere fra Rumænien påbegyndte, da de 20. juni 1930 steg om bord på oceanlineren ’SS Conte Verde’, et meget aflangt og stort skib. Dagen efter samlede damperen det franske hold op i Villefranche-sur-Mer, før belgierne 22. juni steg om bord i Barcelona.

Også et par dommere og det meste af Fifa’s bestyrelse var med på ’SS Conte Verde’ – inklusive forbundspræsidenten og slutrundens ophavsmand, den franske advokat Jules Rimet, med det nye gyldne VM-trofæ. Efter at det internationale fodboldsamarbejde havde været ved at falde fra hinanden i kølvandet på Første Verdenskrig, var det den velfriserede mand med det lille overskæg, der kæmpede for at holde sammen på organisationen. I det arbejde blev VM et centralt redskab. Og i Jules Rimets 33 år som præsident skulle Fifa vokse fra 12 medlemmer i 1921 til 85 lande under fodboldens fælles fane.

Men den slags succes turde franskmanden vel dårligt drømme om, da han befandt sig om bord på ’SS Conte Verde’ med kurs mod Montevideo. Det blev en rejse, der skabte livslange venskaber på tværs af nationer.

Den franske spiller Lucien Laurent har fortalt:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce