Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Geoffrey Acheampong fejrer her et mål for LA Galaxy II, som den tidligere Right to Dream-elev har spillet for siden marts 2018. Foto: Stephanie Romero/LA Galaxy

Tidligere Right to Dream-elev efter hårde reaktioner: »Det er hjerteknusende at se, hvad der sker nu«

I stedet for at bekæmpe beretningerne om hård afstraffelse og psykisk pres på fodboldakademiet Right to Dream mener den tidligere elev Geoffrey Acheampong, at ledelsen burde lytte til »sandheden« for at forbedre sig.

Fodbold

Egentlig havde Geoffrey Acheampong besluttet at holde sig i baggrunden. Godt nok havde den unge ghaneser i sin tid på fodboldakademiet Right to Dream oplevet ting, som han fandt helt forkerte, blandt andet hård afstraffelse. Men han havde lagt det bag sig, han var videre med sit liv, han fokuserede på nutiden frem for fortiden.

Sådan havde han det indtil for et par uger siden.

Da stod fire unge mennesker ved navn Collins Tanor, Amoah Francis Dominic, Kamal Sowah og Kingsley Fobi frem i Politiken, hvor de fortalte om det, de havde oplevet på Right to Dream i Ghana. Om det, Geoffrey Acheampong også selv havde oplevet på akademiet, der i dag også ejer FC Nordsjælland.

Det handlede om psykisk pres, og det handlede om fysisk afstraffelse. Det mest almindelige var ifølge deres beretninger at skulle knæle, nogle gange i flere timer i den bagende sol, men de fortalte også om voldsommere episoder med slag, uger uden madrasser i sengene og løb op ad bakke om natten med unge mænd med stokke efter sig.

Det er dog ikke så meget de historier, der nu har fået Geoffrey Acheampong til at træde frem fra kulissen. For dem kendte han allerede. Han havde oplevet dem. Nej, det er mere reaktionerne på de fire unge mænds historier, der har fået den 21-årige ghaneser til at føle det nødvendigt at snakke og bakke dem op.

»Det er hjerteknusende at se, hvad der sker nu«, siger Geoffrey Acheampong, der spiller for LA Galaxys andethold i USA.

Right to Dream sagde om anklagerne, at de »er enten falske eller overdrevet eller taget helt ud af sammenhæng – og de er fremført af et lille antal utilfredse tidligere elever«. Og akademiet mente, at spillerne skulle være manipuleret af »onde individer« – uden at dokumentere manipulationen, som eleverne afviste kategorisk.

Samtidig samlede Right to Dream positive udtalelser fra andre spillere med en fortid på fodboldskolen. FC Nordsjælland-spilleren Godsway Donyoh sagde, at han ikke kunne genkende de fire unge mænds billede af akademiet.

Det er især de andre tidligere elevers reaktion, der nu har ramt Acheampong.

»Det er virkelig det triste ved situationen. Når vi gik igennem hårde tider på akademiet, havde vi altid fællesskabet – et særligt bånd, fordi vi oplevede alt det sammen. Nu er det trist at se splittelsen og tidligere elever gå imod de her unge mænd, der bare har fortalt om deres oplevelser og sagt deres mening«, siger han.

Vil forbedre akademiet

Geoffrey Acheampong gik på akademiet samtidig med alle de fire spillere, der stod frem i Politiken. De fire forlod Right to Dream i årene 2016-18, mens Acheampong allerede stoppede i 2012, da han som 15-årig fik et stipendiat i USA. Inden han rejste, nåede han at knytte et tæt bånd til især Collins Tanor. Det står han ved. Men selv om de er venner, forsikrer han, at han ikke ville holde sig tilbage med at sige sin mening, hvis han var uenig med dem.

»Hvis Collins eller Fobi eller de andre havde sagt ting, der ikke var sande, ville jeg være den første til at sige, at det ikke skete. At de blæste det ud af proportioner, at de overdrev. Men de her unge mænd har bare fortalt sandheden. Og jeg synes, at folk skulle lytte til deres pointer i stedet for bare at skubbe det væk og benægte det«, siger Geoffrey Acheampong.

Derfor gjorde han noget usædvanligt. Efter at have set Right to Dreams reaktion rakte han ud til Tom Vernon – den britiske stifter af akademiet og formand for FC Nordsjælland. Det var mange år siden, at de sidste havde talt sammen, men Geoffrey Acheampong fandt det vigtigt at sige direkte, hvad han mente om det hele. Han fik akademilederen til at ringe, og de snakkede sammen en halv times tid.

»I pressemeddelelsen siger Right to Dream gentagne gange, at det handler om et lille antal utilfredse elever og et lille antal hændelser i akademiets 20-årige historie. Et lille antal her og et lille antal der. På den måde prøver de at isolere og pege fingre ad dem, der ikke har gjort andet end at stå frem og fortælle sandheden. Og Right to Dream ved, at det er sandheden. Men jeg tror, at det er den taktik, de bruger«, siger Geoffrey Acheampong.

»Collins’ og Francis’ og de andres oplevelser var også vores oplevelser. Det var kollektive oplevelser. Vi gik alle igennem det. Derfor havde vi også brug for, at nogen rejste sig og endelig sagde fra«, siger den 21-årige ghaneser.

Personligt har han indtil nu ikke haft behov for at sige det store om tiden på Right to Dream, men han forstår godt, at andre har.

»Folk har håndteret følgerne forskelligt. Nogle er vokset fra det, nogle er blevet stærkere, nogle bærer stadig rundt på det. Personligt har jeg været ude af det miljø så længe, at jeg har haft tid til at få et nyt perspektiv på livet. Men hvis man stadig bliver jaget af sin fortid, og det stadig gør ondt, giver det fint mening at ville håndtere sine dæmoner«, siger Acheampong.

Han føler, at Right to Dream og nogle af de tidligere elever har misforstået budskabet fra de fire unge mænd, der stod frem i Politiken.

»Da jeg læste artiklen og så videointerviewet, kunne jeg ikke se noget ondsindet i det. De fortalte bare deres historie. Men efter et par dage så jeg nogle tidligere elever lægge hårde ord op på Instagram og andre sociale medier, hvor jeg tænkte, at de da vist havde misset en pointe. Eller også havde de slet ikke set det, men var blevet bedt om at skrive noget«, siger Geoffrey Acheampong:

»Til en vis grad ser jeg det at skabe hysteri som Right to Dreams opskrift på at håndtere den her slags sager. Det bygger på frygt og manipulation. Men det her handler ikke om at sige, at alt ved Right to Dream er forfærdeligt. Det handler om at gøre det til en bedre organisation ved at sætte fokus på nogle af de ting, der ikke er okay«, siger den 21-årige ghaneser.

Right to Dream afviser anklager

Det sagde han også til Tom Vernon, da de snakkede sammen i telefonen. Det formelle mål for ngo-registrerede Right to Dream er at hjælpe underprivilegerede børn i Vestafrika gennem fodbold og uddannelse – og det støtter Acheampong.

»Jeg har stadig kærlighed til Right to Dream, fordi det umiddelbare formål er fantastisk. Og jeg er taknemmelig for, at jeg fik den chance, jeg gjorde. Derfor skal de fortsætte, men det bør ske på en anden måde end den, vi oplevede. Derfor synes jeg også, at de skal lytte til de her unge mænd«, siger Geoffrey Acheampong.

I et skriftligt svar til Politiken siger akademiet, at Tom Vernon »altid værdsætter, når tidligere elever rækker ud til ham og Right to Dream«.

»Vi har altid været meget interesserede i og åbne for at lytte til tidligere elever. Mange af dem støtter stadig akademiet på mange forskellige måder, hvilket vi sætter stor pris på«, lyder det.

Geoffrey Acheampong oplevede, at akademiet var utilfreds med, at han efter en række år i USA forlod studierne for at blive professionel fodboldspiller i franske Bastia. Måske kunne han have været et større forbillede ved at gå den akademiske vej, men han valgte sporten. Fordi han elskede den. Han ser Right to Dreams reaktion som et af flere eksempler på, at akademiet blander sig for meget i, hvilken vej eleverne skal gå.

»Geoffrey var en af de mest funklende og akademisk stærke studerende, der gik på akademiet. Derfor var vi glade for, at han forfulgte en uddannelse i USA«, skriver Right to Dream og fortsætter:

»Geoffrey valgte at acceptere et stipendium på en af de bedste skoler i Californien. Som 19-årig valgte Geoffrey så at forlade skolen, før han han havde taget sin eksamen, for at forfølge en fodboldkarriere i Frankrig. Vi følte, at Geoffrey kunne have færdiggjort sin uddannelse, før han trådte ind i fodbolden, ligesom mange andre Right to Dream-kandidater har gjort før og efter ham ved at sikre stipendier på de bedste skoler og så blive udvalgt til gode kontrakter i MLS (den amerikanske liga, red.) efter at have færdiggjort deres uddannelse. Det var, selvfølgelig, Geoffreys eget personlige valg«.

Selv om den tidligere elev også roser akademiets formål, mener han altså, at eleverne bør få mere frihed.

»Vi værdsætter Geoffreys pæne ord, men vi kan ikke genkende, at elever og spillere ikke er frie til at træffe deres egne valg på Right to Dream. Vi anser Geoffrey for at være et godt eksempel på det«, skriver Right to Dream og understreger, at det fortsat ikke kan genkende de tidligere elevers beretninger:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har undersøgt, og vi undersøger stadig, de alvorlige anklager, som få af vores tidligere elever har rejst. Vi har spurgt over 50 andre tidligere elever, forældre til nuværende og tidligere elever, myndigheder og uafhængige eksperter. Ingen af dem kan genkende den frembragte beskrivelse. Baseret på al den research, udtalelser og dokumentation betragter Right to Dream anklagerne som værende falske i nogle tilfælde og i andre tilfælde overdrevet og/eller taget helt ud af sammenhæng«, skriver Right to Dream uden at uddybe, hvad der i så fald skulle falde i hvilken kategori.

»100 procent sandhed«

Geoffrey Acheampong insisterer imidlertid på, at det var, hvad de oplevede.

For ham startede forholdet til Right to Dream, da han var cirka 10 år. Han elskede fodbold. Derfor var det også en realiseret drøm, da han efter en hård udvælgelsesproces var en af de drenge, der fik en plads på akademiet i Ghana – med mad, tøj, skolegang og ikke mindst træning i jagten på en professionel karriere.

Det var en unik chance. Derfor er hans syn på Right to Dream også ambivalent.

»Nogle af mine bedste minder er fra den tid. Det var der, jeg mødte mange af mine venner. Men som så mange andre steder var der også negative ting ved stedet«, siger Geoffrey Acheampong.

Han nævner blandt andet afstraffelsen.

»Jeg mener ... hvis vi tabte en kamp, kunne vi blive straffet. Hvis vi mistede en bold, kunne vi blive straffet. Det var hårdt, men vores langsigtede mål holdt os i gang. Der var afgjort hård kærlighed og nogle barske afstraffelser, hvilket virkelig ikke var i orden«, siger Geoffrey Acheampong og forklarer:

»Børn bør ikke sulte for at have tabt en kamp, og de bør ikke løbe op ad en bakke midt om natten, mens de bliver jagtet af unge mænd med stokke. Og børn bør ikke skulle knæle i solen. Alt det her, vi har oplevet ... I afrikansk kultur har det været tilladt at disciplinere børn med stokke og den slags, men Right to Dream burde være bedre end det i arbejdet med at hjælpe børn«.

Han kalder beretningerne fra de andre tidligere elever »100 procent sandhed«.

»Vi gjorde vores bedste for at være disciplinerede og komme til tiden. Vi gjorde så vidt muligt, hvad de forventede af os. Men hvis vi kiksede, måtte vi tage konsekvenserne, og de var i mange tilfælde lidt ekstreme. Det er, hvad det var. Der er ingen måde at forskønne det på, der er ikke to mulige udlægninger af det. Det er bare, hvad der skete«, siger Geoffrey Acheampong.

Vinderne

Både han og de fire andre tidligere elever føler, at Right to Dream har blandet sig for meget i deres liv og karriere.

»Det her handler om at sørge for, at børn på akademiet og tidligere elever kan leve deres liv og være de personer, som de selv vil – i stedet for at være dem, som Right to Dream vil have dem til at være«, siger Geoffrey Acheampong:

»Efter at jeg forlod akademiet, tog det mig tid at lære alt det. Jeg havde været en del af det så længe, at den måde at leve på bare var sådan, det var, men da jeg så kom væk, var det bare ... hold nu op, jeg var pludselig fri til at sige, hvad jeg ville, og gøre, hvad jeg ville, uden at bekymre mig om at blive straffet eller noget i den stil«, siger han.

Men siger du ikke bare alt det her, fordi du er gode venner med Collins Tanor og vil forsvare ham?

»Ingen har manipuleret mig til at sige noget som helst, og jeg har intet at vinde ved at sige det her. Right to Dream fortsætter med eller uden mig – og de har jo også hjulpet mig på nogle områder, så jeg har også gode ting at sige. Men det står mig frit for at fortælle sandheden og min historie om, hvad der skete i min tid på akademiet. Og også påpege områder, hvor det burde være bedre«, siger Geoffrey Acheampong.

»Jeg vil være min egen herre, og jeg tror, at det er det, de fleste af de her gutter vil. Vores mål med at snakke er at give fremtidens børn deres egne personligheder, deres egne stemmer og sikre, at deres familier bliver ordentligt involveret, når der skal træffes beslutninger«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om Right to Dream har bekæmpet beretningerne fra Collins Tanor, Amoah Francis Dominic, Kamal Sowah og Kingsley Fobi, håber Geoffrey Acheampong, at de gør trods alt en forskel.

»Jeg ønsker ikke at se akademiet gå ned, for der er børn, der har brug for den her mulighed. De skal have fantastiske karrierer, hvor de selv ønsker, og de skal føle sig fri til at blive de personer, de gerne vil være. Uden pres fra Right to Dream. Spillerne skal tage lige derhen, hvor de gerne selv vil være – i stedet for at tage derhen, hvor der kan være en økonomisk gevinst for Right to Dream eller FC Nordsjælland. Der burde ikke være restriktioner på spillerne«, siger Acheampong og tilføjer:

»Uanset hvad der sker, vinder Collins, Fobi, Francis og de andre i min bog, fordi de har rejst en vigtig debat. Og noget vil ændre sig. Det her handler om at reparere de dårlige dele af Right to Dream og fortsætte med at promovere alt det gode med et kærligt og åbent miljø, hvor der bliver lyttet til folk. På den måde vinder alle«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden