Hvis man er nattemenneske og trives bedst, når mørket er faldet på, så bliver det ikke federe end den kommende nat.
I dag, torsdag, er det nemlig vintersolhverv, og det betyder, at dagen er årets korteste - og dermed også, at natten til fredag er årets længste nat. For københavnerne betyder det en nat på 16 timer og 59 minutter. Og endnu mørkere ser det ud for folk i Skagen, hvor mørket den kommende nat varer hele 17 timer og 28 minutter.




























