Debatindlæg afJohn Hatting

Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Kriminalforsorgsforeningen: Selv de mest hårdkogte bandemedlemmer kan komme ud af bandemiljøet

Lyt til artiklen

Regeringen har med bandepakken ’Bander bag tremmer’ gjort det lettere at bruge den såkaldte bandebestemmelse, der kan give dobbeltstraf for alvorlig rocker- og bandekriminalitet. Det er samtidig vedtaget, at rockere og bandemedlemmer afskæres muligheden for udgang og prøveløsladelse. Og som noget nyt kan et dømt bandemedlem formenes ophold i bestemte geografiske områder efter endt afsoning. Forbuddet kan gælde i helt op til ti år.

En række af bandeinitiativerne bygger således på forestillingen ’En gang gangster, altid gangster’. Men det er en hårdnakket myte, som desværre har bidt sig fast på Christiansborg.

Frank Jensen i debatindlæg: »For en 14-årig på Blågårds Plads er vagttjanser for hashsælgere en hurtigere vej til en ny iPhone end et fritidsjob i Netto«

En opgørelse fra Justitsministeriets eget forskningskontor viser, at af samtlige 3.593 rockere og bandemedlemmer, som politiet havde registreret siden 2009, var det på tværs af grupperingerne kun godt en fjerdedel, der fortsat var registreret ved indgangen til 2017. Kun 7 pct. af de personer, der oprindeligt var registreret som indvandrerbandemedlemmer, var ved årets begyndelse fortsat medlem af banden. Med andre ord havde 93 pct. af indvandrerbandemedlemmerne forladt deres gruppering over en periode på 7½ år.

Også i grupperne Hells Angels og Bandidos sker der en forholdsvis stor gennemstrømning. Af de personer, der var registreret som medlemmer i 2009, var kun 38 pct. fortsat medlem af grupperne 1. januar 2017, og det til trods for at netop medlemmerne af landets to største rockergrupper antages at være de mindst påvirkelige og mest loyale.

Ved første øjekast ligner V-LA-K-regeringens indsats for at sætte bander bag tremmer et udtryk for, at den med fasthed og konsekvens bidrager til et tryggere samfund. Men en hel del tyder på, at regeringens udspil på centrale punkter kan ende med at øge kriminaliteten og dermed forråelsen i samfundet.

Lad os nytænke vores tilgang til ungdomskriminalitet og hæve den kriminelle lavalder til 18 år

Den største fejlslutning sker, når man antager, at rocker- og bandemedlemmer ikke ønsker at opgive deres kriminelle livsstil. Tallene ovenfor viser, at det er lodret forkert.

Var den massive exit fra banderne resultatet af målrettet social indsats, ville der være tale om en af danmarkshistoriens mest succesfulde sociale indsats. Desværre aner vi ikke, om det er tilfældet. For vi har i Danmark forsvindende lidt viden om, hvad årsagerne og sammenhængene er. Den omfattende exit fra banderne bekræfter imidlertid med overvejende sandsynlighed antagelsen om, at bagsiden af de hurtige penge og stofferne er en kummerlig tilværelse med frygt, stress og vold. Et liv, som selv de mest hårdkogte gerne vil lave om på, når muligheden byder sig.

Pointen er, at der løbende er et betydeligt potentiale for at kunne påvirke bandemedlemmerne til at opgive deres kriminelle forehavender. Tilknytningen til banderne er heldigvis faldende. Ved udgangen af 2016 har politiet registreret knap 1.257 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøerne, hvilket er det laveste antal siden januar 2009.

Lizette Risgaard: Vi skal forebygge bander ved at give Mahmud et job

Endelig er det værd at bemærke, at de personer, der har forladt rocker- og bandemiljøerne i 2016, kun var medlem af deres kriminelle grupperinger i knap 3 år. Ønsker man mindre rocker- og bandekriminalitet i Danmark, skal man styrke to typer initiativer:

For det første skal forebyggelsen intensiveres – men den slags kan være vanskeligt at målrette. Det er dog klart, at hvis flere afholder sig helt fra at søge ind i miljøerne, bliver problemet mindre. Det siger sig selv.

Bandekrigen de seneste måneder vidner desværre om en ny form for afstumpethed og ligegyldighed, hvor også tilfældige borgere bliver ramt.

Derfor skal man for det andet, og som supplement til den akutte indsats, øge de målrettede initiativer i fængslerne, så endnu flere opgiver den kriminelle løbebane. Her vil det være særlig gavnligt at styrke uddannelses- og arbejdsmarkedsaktiviteter, så vi senere – og forhåbentlig allerede ved løsladelsen – kan høste gevinsten af, at de pågældende får fodfæste i samfundet. Dvs. at de får arbejde og på den måde holder sig ude af kriminalitet og samtidig bidrager til samfundet.

Endelig bør Skat øge anvendelsen af den såkaldte Al Capone-model, hvor myndighederne beskatter og inddriver penge og værdier, som bande- og rockermedlemmer ikke kan redegøre for. Der er ikke meget ved at være bandemedlem, når man konstant stresses og rammes på sine narkopenge og statussymboler.

------------------

Rettelse: I en tidligere version blev John Hatting i indledningen omtalt som 'formand for Kriminalforsorgen'. Det er en offentlig myndighed, der ikke har en formand. Skribenten er formand for Kriminalforsorgsforeningen, der er en fagforening for ansatte i Kriminalforsorgen.

John Hatting

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her