Debatten vrimler med velmenende stemmer, der udtaler sig mod adgangen til assisteret selvmord. Der er mange troende, velformulerede og overbeviste mennesker, der vil hindre os i selv at bestemme, når vi skal herfra. Ofte hævdes det, at hvis vi får lov til at vælge at dø, når vi ønsker det, så ’gør vi os selv til Gud’.
Men det er jo ikke Gud, der bestemmer, hvornår vi skal dø. Og det er heller ikke Gud, der bestemmer, om vi kommer til verden eller ej. Der er et tarveligt misbrug af kristendommen at hævde, at Gud bryder sig om, hvorvidt jeg vælger at tage mit eget liv. Gud mener næppe noget om mig og mine handlinger, men kan i bedste fald hjælpe mig til at finde mening i mit liv. Og skulle det i værste fald svigte, kan det ikke være samfundets opgave at træde ind på hans vegne. Bringer man Gud ind i sagen, sker der let det, at loven gør sig selv til Gud for at hindre mig i at vælge min skæbne.
