For tre uger siden udgav jeg en bog, ’Ridser i lakken – Kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland’, der efterfølgende fik tre historikere til at finde sprogets værste gloser frem i anmeldelserne.
Jeg har tydeligvis trådt et broderskab af historikere over tæerne, men ingen kan være tjent med, at de blot meddeler, at det er formålsløst at kigge nærmere på de syv sorte år fra 1933 til 1940, hvor vi skridt for skridt var på vej mod en europæisk tragedie. Det er det, ’Ridser i lakken’ handler om. Nyt lys på historien, mere transparens.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


