En forfatters job er at fange det store i det lille, og Carsten Jensen forsøger – uden at lykkes – at gennemføre den øvelse ved at fortælle en anekdote om, at han ikke fik lov til at tale om tipping points i klimasystemet under et besøg i Norge. Men en forfatter skal også forholde sig til fakta, og det er i dette tilfælde, at tipping points er noget, stort set alle nordmænd og de fleste norske skolebørn udmærket kender til. Det betyder jo ikke, at klimaengagementet er så højt, som det burde være, men det adskiller sig ikke nævneværdigt fra de andre nordiske lande.
Trangen til at hakke på sine naboer ligger dybt i mennesket, og ved at give sig fuldt og helt hen til denne impuls opnår Jensen sikkert en følelsesmæssig tilfredsstillelse sammen med mange af sine læsere. Det er nordmændenes skyld, fordi de pumper al den olie op.
