I debatten om rigsfællesskabets fremtid er spiralsagen blevet en slags dokumentation for danskernes koloniovergreb på Grønland. At danske læger i 1960-70’erne systematisk opsatte spiraler i grønlandske teenagepiger ned til 13-års alderen betragtes som utilgiveligt og skaber i dag mistillid mellem Grønland og Danmark. Mistilliden er så stor, at formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, i Deadline 12. december beskyldte den danske stat for folkemord.
Hidtil har ingen forsøgt at perspektivere spiralsagen. Hverken journalister, læger, sociologer eller historikere stiller spørgsmål. Konflikten eskalerede i Politiken 7. januar: »Derfor skal spiralsagerne undersøges som folkedrab«. Forfatterne Naja Dyrendom Graugaard, Victoria Pihl Sørensen og Josephine Lee Stage, som alle er universitetsfolk, skruede mere op for retorikken. Spiralsagen er blevet et dogme, hvor den danske stat kræves nærmest at gå bodsgang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
