Det burde være en selvfølge, at vi unge melder os ind i en fagforening, så snart vi træder ind på arbejdsmarkedet. Solidaritet og fællesskab er jo grundstenene i arbejderbevægelsen, og fagforeningerne spiller en afgørende rolle i kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår. Men i dag er virkeligheden en anden: For mange står uden for fællesskabet – ikke af modvilje, men fordi de ganske enkelt ikke har råd.
Et medlemskab af en fagforening kan nemt koste over 500 kroner om måneden. Det er mange penge, især for unge i lavtlønnede, tidsbegrænsede og generelt usikre stillinger. Når kontingentet koster næsten lige så meget som elregningen, er det ikke sært, at mange fravælger medlemskabet, selv om de egentlig gerne ville være med. Solidaritet burde ikke være et luksusgode, men det er det reelt, når det bliver gjort utilgængeligt for dem, der har mindst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

