Jeg har lige lagt en bog fra mig. Den første fysiske bog, jeg har læst i alt for lang tid. Og jeg skal være ærlig: Jeg måtte kæmpe mig igennem den. Ikke fordi den var svær eller kedelig, men fordi jeg, som så mange andre, har fået flået min opmærksomhed i stumper og stykker.
Mine fingre ville hele tiden tjekke telefonen, mit blik flakkede, og tankerne smuttede af sted i stedet for at synke ned i teksten. Jeg kunne mærke det, jeg ellers går og bekymrer mig om hos de unge: Min egen evne til fordybelse er ved at smuldre. Og jeg lever ellers af at læse og skrive.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



