Forleden tabte jeg min smartphone midt i hovedbanegårdens sommermylder af mennesker. Vi kender nok alle følelsen af at tabe vores telefon – det er som at tabe en del af sig selv. Mens den faldt mod gulvet, fløj tankerne gennem mit hoved: Tænk hvis den gik i stykker lige nu? Så kan jeg ikke vise min togbillet, ikke betale for en ny togbillet, ikke finde vej, ikke bekræfte min eksistens, og ingen telefonnumre på venner, som jeg kan huske uden min digitale telefonbog. Lige dér forstod jeg, hvor meget af mit liv der er bundet op på den lille skærm.
Smartphonen er ikke blot et værktøj, den er blevet en digital forlængelse af vores krop og bevidsthed, en skærm vi kigger ind i for at forstå verden, og en skærm vi sjældent kigger væk fra.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

