For et års tid siden overhørte jeg en radiodebat om masseturisme på P1 – animeret af situationen i Barcelona og Venedig, hvor lokalbefolkningerne protesterede over krydstogtsturister, der overfylder byerne og ødelægger livet for de lokale. I studiet var bl.a. en københavnsk borgmester, som på den ene side erkendte, at forhold som beskrevet i Barcelona og Venedig ikke er acceptable, men på den anden side vedholdende blot henholdt sig til, at »dér er København jo slet ikke«. Punktum. Ingen refleksion over, hvordan vi så undgår at komme der.
Jeg husker, at jeg tænkte, hvor mærkeligt det var at høre en bestemmende politiker, som jeg må tro har gjort sig tanker om at ville præge fremtiden for sin by, være så passiv og tydeligt uden lyst til at tænke frem og spille en aktiv rolle for at undgå masseturismens skyggesider. En borgmester, som blot stolede på, at København (og Danmark) på hel mirakuløs vis og helt af sig selv vil vedblive at være uberørt af disse – og på trods af at flere i studiet fremførte allerede eksisterende uacceptable forhold i indre København.
