Jeg har opdaget et ideal. Det står mig bekendt ikke nedskrevet nogen steder, hverken i loven for skoler eller dagtilbud. Ingen forældre vil sige, at det er det, de ønsker for deres børn, i hvert fald ikke med den formulering, men idealet findes. Det lever i daginstitutionerne, mellem forargede blikke til familiemiddage, blandt handlende i supermarkeder, ja, generelt blandt folk, som færdes på offentlige steder. Det lever i forældre som en skam, en trang til at undskylde, når vi ikke kan få vores børn til at fylde og larme mindre, til at makke ret.
Idealet: Lydige børn
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

