Forfatter Sille Kirketerp Berthelsen giver sagen om forfatterne Kim Blæsbjerg og Johanne Mygind, deres affære og respektive romaner om Cheminova en ny drejning i Politiken 16. november. Den væsentligste samtale, hævder hun, som Myginds anklager mod Blæsbjerg burde give anledning til, er »en videreførelse af den magtbevidsthed, Me Too-bevægelsen satte gang i«. Hvorefter det hedder: »For der har efter alt at dømme fundet et misbrug sted … (Blæsbjergs) brøde består i, at han indledte et seksuelt forhold til en kilde, han opsøgte i forbindelse med researchen til sin roman, og gennem den intime relation fik adgang til oplysninger, han ellers ikke ville have haft adgang til … Det er misbrug«.
Det er af flere grunde en meget problematisk udtalelse. For det første er der ikke noget, der tyder på, at Kirketerp Berthelsen ved mere om sagen end andre i offentligheden. Hun har ligesom os andre kun begrænset viden om, hvad der er sket og blevet sagt mellem Blæsbjerg og Mygind. Det forhindrer hende dog ikke i at tage parti for den ene part og dømme den anden. Grelt bliver det, når hun senere i indlægget mener sig i stand til at gætte, hvad der er blevet sagt i den intime relation – og bruger det til støtte for hendes dom.
