Skam kan på mange måder være en sund, moralsk guide og rettesnor gennem livet. Når man mærker den, ved man, at noget skal justeres eller gøres anderledes, fordi det, man gør, ikke er rigtigt – og det kan mærkes i maven. Men skam kan også blive usund. Den nedarvede skam kan f.eks. være giftig og forplante sig i familier i generationer.
I min egen familie har vi en arveskam, der blev udløst af, at min mormor, der i slutningen af 1950’erne havde et landbrug sammen med min morfar, skulle køre vand ud på marken til kreaturerne. På traktorens lad sad hendes datter på fem år. Under turen faldt hun på tragisk vis af ladet og røg ind under et hjul og døde. Jeg har aldrig hørt min mormor eller morfar nævne hende. Jeg ved, at hun har eksisteret, og jeg ved, at de passede hendes gravsted, til de døde. Men hun blev ikke talt om.
