Midt i valgkampen bliver jeg igen mindet om, hvordan mennesker med en anden baggrund end etnisk dansk ofte mødes med mistænkeliggørelse og kategorisering. Politikere bruger disse grupper som symbolske værktøjer, og debatten glemmer, at hver person selv bør få lov til at definere, hvem de er. Når ord som udlændinge og kriminelle gentagne gange kobles i den politiske debat, formes også vores forestillinger om hinanden.
Da min familie flyttede til Danmark for mere end tredive år siden, lærte jeg ordet ’individualisme’: at tænke selvstændigt, være uafhængig og ikke frygte at skille sig ud. Jeg lærte, at det er godt at være anderledes og at være et sammensat individ.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
