Debatindlæg afMartin Ross Hørlyck

Meritlærerstuderende

Det er meget sundere for både elever, forældre, ledere, politikere og lærere, hvis alle er klar over, hvor grænserne går og hvad der er rimeligt. Så alle kan lære at løfte deres eget ansvar.

Lærer: Det er ikke min opgave at forklare dit barn, at det ikke kan spise candyfloss i timen

Lyt til artiklen

Kære lærer. Det er, som om trivsel er blevet et magisk tryllepulver i skolen. Hvis børnene ikke kan sidde stille og lære noget, så skal de bare have noget trivsel. Sid bare på bordet, hav bare tylskørt på, spil endelig bold i timen. Og hvis det ikke virker, og eleverne stadig er uregerlige, og undervisningen ingen vegne kommer, så skal eleverne bare have noget mere trivsel. For hvis der er noget, der er til at arbejde med, så er det børn, der forventer at få det, som de vil have det i enhver situation – det ved enhver. Og hvis der er noget, der giver mening, så er det at gøre det samme om og om igen, selv om det ingen effekt har – det ved enhver også.

Måske ligger svaret et andet sted. Du og jeg kunne som lærere for eksempel sige nej. Helt simpelt. Sige nej til børn, forældre, ledelse og politikere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her