Opmærksomhedshungrende, konservative demagoger kan frydefuldt bryde tabuer om race og genetik, fordi de har ret i, at mange af disse tabuer opretholdes af politiske årsager og ikke altid af videnskabelige overvejelser. Det er farligt at lade ens politiske modstander sidde tilbage med en for stor dele af sandheden.
Det nye højre har fuldstændig ret i, at raceforskelle er blevet tabuiseret i en grad, der ikke altid er hensigtsmæssig
Lyt til artiklen
Henter...
Når man tænker på, hvor meget danske konservative altid kritiserer ungdomsoprørets og progressive bevægelsers barnagtige trang til at bryde tabuer, gå op imod pænhed, provokere og udøve normkritik, er det påfaldende, hvor meget det yderste højre i dag nyder at gøre det samme.
Husmødrene, der går hjemme med deres børn og siger, at de ønsker sig mænd, der er klogere end dem, konservative intellektuelle, der skriver bøger om, at god kunst skal ligne virkeligheden, eller at den seksuelle revolution bør rulles tilbage, nyder tydeligvis at provokere offentligheden med deres egen ’normkritik’. Det er, som om de fører en hemmelig krig imod deres gamle røde gymnasielærere igennem klummer i Berlingske: Se hvor frække vi kan være!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
