Da jeg startede på europæisk etnologi ved Københavns Universitet, var jeg ikke et sekund i tvivl: Jeg skulle gennemføre mit studie på normeret tid. Men da jeg var i gang med mit 4. semester, fik jeg en besked, der skulle ændre mit liv. Min mor fik konstateret lungekræft! Lægerne var dog optimistiske, så jeg forsøgte at fortsætte livet som vanligt. Det ændrede sig dog på 5. semester. Jeg var i gang med min bacheloropgave og havde et tilvalgsfag ved siden af. Men da jeg fik beskeden, at lægerne havde opgivet min mor og det udelukkende drejede sig om smertebehandling nu, forsvandt jeg med en svimlende fart ned i et sort hul. Et sort hul, hvor alt var sygdom og død, og hvor der var meget lidt overskud til at koncentrere mig om studiet.
Jeg droppede bacheloropgaven, men fortsatte på mit tilvalgsfag og fortsatte på den måde studiet på halv tid.
