Under overskriften 'Bedre gennem uddannelserne - reform af SU-systemet’ lancerede uddannelsesminister Morten Østergaard regeringens forslag til en SU-reform. Man skal ikke have lyttet længe til Østergaard, før man forstår, at ’bedre gennem uddannelserne’ betyder ’hurtigere gennem uddannelserne’. Målet med at få de studerende hurtigere gennem deres studier har længe været en kæphest hos ministeren, regeringen og oppositionen. Men hvorfor er hurtigere blevet lig med bedre? Som ansat ved Roskilde Universitet er jeg i kontakt med mange studerende. De studerende er forskellige, men fælles for dem er, at de gerne vil bruge deres faglige kunnen efter endt uddannelse, og at de – i disse kriseår – er bekymrede for, om der er arbejde til dem.
Eksperter sår tvivl om SU-reformens effekt En meget reel bekymring. Så hvorfor er det, vi har så travlt med at få dem ud på arbejdsmarkedet? Hvorfor må de ikke få lov til at gå og blive lidt klogere, inden de kastes ud i arbejdsløshedskøerne? Jeg ved godt, at der er økonomiske hensyn at tage, men jeg stiller spørgsmål ved, om det nu også er så hensigtsmæssigt? I dag er mantraet, at de skal hurtigt igennem deres studier, og et af midlerne er, at de skal skrive deres afsluttende speciale på seks måneder. I Østergaards øjne er det en forbedring fra dengang, han og jeg læste på universitetet, hvor de fleste brugte 1-3 år ud over normeret tid, heraf 1 år på at skrive speciale.
