Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Landet burde være i oprør

Den nye offentlighedslov vil få alvorlige demokratiske konsekvenser.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er de seneste måneder lykkedes landets toppolitikere at lægge låg på en af de vigtigste diskussioner i nyere tid - nemlig det, der kunne have været en folkelig debat om loven om offentlighed i forvaltningen, der lægger hidtil usete redskaber til mørklægning og hemmeligholdelse af politiske beslutninger i hænderne på den siddende regering.

I lovens helt centrale del afskæres offentligheden - Folketing, presse, befolkning - fremover fra at se rundt om magtens hjørner, komme ind bag centralforvaltningens lukkede døre og - ikke mindst - se ministrene og deres beslutninger efter i kortene.

LÆS OGSÅ

At det ellers har været ganske nødvendigt i vores demokrati med denne åbenhed er uden for enhver diskussion. Gennem de seneste årtier, under statsministrene Nyrup, Fogh, Løkke og nu Thorning, kan journalister og forskere identificere så mange 'skandalesager', at blot en nødtørftig beskrivelse af dem ville fylde et digert flerbindsværk.

De mange 'skandaler' gennem årene kan inddeles i fire kategorier, der alle - soleklart - havde fuld ret til at komme til offentlighedens kendskab:

1) Bevidste brud på regler og gældende ret.

2) Forsøg på omgåelse af regler og gældende ret.

3) Manipulation af beslutningsprocesser.

4) Fejl og sjusk i forvaltning og embedsførelse.

I en femte kategori finder man alle centralforvaltningens mindre og mildere 'fadæser' - det er jo menneskeligt at lave fejl - men som det ikke desto mindre også kan være af vital betydning at få kendskab til, inden de udvikler sig til det værre eller knæsætter nye og dunkle standarder til skade for demokratiet.

LÆS OGSÅ

Et meget stort antal af de nævnte fire hovedformer for magtfordrejning er kommet til danskernes kendskab via pressen, ofte med hjælp fra den siddende opposition og et Folketing, der sammen med journalisterne kunne bore i muligt betændte områder.

Det er slut nu.

Pressens hovedværktøj i disse sager var adgangen til aktindsigt i de mest afgørende beslutningsprocesser - i dokumenter, notitser, mødereferater osv., ofte udvekslet mellem ministerier og underliggende instanser - som medierne ifølge den gamle offentlighedslov havde ret til at få.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden