Byrådskandidat: Mit muslimske blod koger

Der er for meget hykleri om islamisme.

Debatindlæg

Onsdag 18.6. i DR’s Deadline diskuterede to kendte demokrater den radikale islamisme og venstreorienteredes manglende modstand mod disse bevægelser. Programmet afsluttede med, at man kaldte den radikale islamismebevægelse for den største fascistiske trussel på globalt plan.

Jeg er imod enhver teokratisk stat – uanset religion. Som religiøs muslim går jeg ikke ind for teokrati, ikke kun fordi jeg er demokratisk, men fordi jeg gerne vil beskytte min religion.

Jeg har endnu ikke set eller oplevet en islamisk regering eller stat, som praktiserer min religion korrekt og fredeligt. Derfor – både som muslim og demokrat – tør jeg ikke have min religion hos en bestemt regering, der skal diktere og fortolke min religion for andre; religion er noget, individet dyrker, ikke noget, der skal dikteres.

I Vesten samarbejder og bruger vi den politisk radikale islamisme, når den gavner os

I Vesten samarbejder og bruger vi den politisk radikale islamisme, når den gavner os – og så gemmer vi fjendtlighederne til senere. Dette så vi i Afghanistan under den kolde krig.

I 1980 underskriver USA’s præsident Jimmy Carter den første officielle ordre, som giver USA ret til at påbegynde skjulte operationer i Afghanistan. Operationerne skal støtte de militante og islamiske oprørsstyrker, som kæmper imod Sovjetunionen, de såkaldte muhajedinere.

USA hjælper bl.a. muhajedinerne ved at give dem militær træning og ved at udlevere våben. Maktab al-Khadamat (MAK) er i 1980'erne en organisation, som sender penge, våben og muslimske krigere ind i Afghanistan.

Organisationen bliver ledet af Osama bin Laden, som i 1988 forlader MAK og grundlægger al-Qaeda for at udvide kampen mod Sovjetunionen til at omfatte hele verden.

Dem, vi vil bekæmpe, har været vores ’venner’; venner, som vi gav våben og militær viden; venner, som klart og tydeligt havde den radikale politiske islamisme på deres dagsorden. Dengang kunne vi godt bruge dem, fordi vi anså Sovjet for værende en endnu større modstander.

Vi er allerede i gang med at gentage historien. For selv om hykleriet begyndte under den kolde krig i Afghanistan, trives den stadigvæk.

For få dage siden var mediernes overskrift ’Talebanerne går i dialog’, og som afghaner og krigsoffer glæder det mig, hvis dialogen kan skabe fred i Afghanistan. Men samtidig ryster jeg på hovedet. Hvad er dialogens indhold, og er menneskerettighederne så sat på ’hold’?

Dengang kunne vi godt bruge dem, fordi vi anså Sovjet for værende en endnu større modstander.

LÆS OGSÅ

Fordi man er nået så langt, at vi anerkender talebanernes metoder – hvor religionen og befolkningen udnyttes til fordel for talebanernes politiske dagsorden, og så kan vi blot vente, til de kommer til magten – så begynder de vestlige medier og politikere at rase imod talebanernes teokratiske regime.

Anerkendelsen indikerer vel også, at Vesten anerkender teokratiske regimer som en alternativ styreform til demokratiet?

Hvis dette er virkeligheden, så anser jeg DR 2's Deadline og diskussionen om den radikale islamisme som hyklerisk og et spil for galleriet, og det er derfor, mit muslimske og demokratiske blod koger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce