»Når jeg hører mine medstuderende på økonomistudiet gå op i problemer med deres forældrekøbslejligheder, tænker jeg: Helt ærligt! Det eneste, jeg har fået af mine forældre, er bekymringer. Men mødet med de privilegerede på universitetet er også min drivkraft. For når jeg står over for uligheden, føler jeg, at jeg bør gøre noget for de mange ikke-privilegerede derude, der betaler prisen for deres forældres fejl og de sociale kløfter i samfundet. Så det vil jeg gøre til mit projekt«.
Ordene kommer fra Therese Evald, der er vokset op i en familie, hvor faderen sad på bænken med flasken eller lå døende på sofaen, og hvor moderen var fuldstændig passiv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
